arkivfoto

Master i musikpædagogisk udvikling

Master i musikpædagogisk udvikling er en videreuddannelse for pædagoger, lærere, musikere og musikpædagoger.

Master i Musikpædagogisk Udvikling har optaget sit 4. hold af studerende til studiestart ultimo august 2026. Der er nu ledige studiepladser åbne for efteroptag på både den fulde uddannelse og som enkeltfag, se mere info her.

Uddannelsen er landsdækkende og udbydes af Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, VIA University College, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium.

60 ECTS, fordelt på fire semestre af 15 ECTS. Se mere om uddannelsens moduler og de valgmoduler, der kan vælges som enkeltfag, i afsnittene 'Uddannelsens moduler' og 'Enkeltfag'.

Uddannelsens pris er 75.000 kroner for en fuld uddannelse gældende for årgangen, der starter i 2026. Denne nedsatte deltagerbetaling gælder for de første 20 kvalificerede ansøgere, gennem støtte fra Augustinus Fonden (læs mere her). For efterfølgende ansøgere er prisen 115.000 kroner. Uddannelsen betales i fire rater (fordelt på tre finansår).

Ved enkeltfag (valgmodul, 5 ECTS) betales 9.600 kroner.

Du søger om optagelse online via Kulturministeriets ansøgningssystem, senest 17. august kl. 12:

Søg ind

 

Spørgsmål kan rettes til uddannelsesansvarlig Astrid Elbek.

Introduktion

Master i musikpædagogisk udvikling har til formål at opkvalificere lærere, pædagoger, musikere og musikpædagoger til at styrke den aktive deltagelse i musik for alle borgere, unge som gamle. Formålet med uddannelsen er at stimulere musikken lokalt i partnerskaber mellem hidtil adskilte verdener, eksempelvis folkeskole, dagtilbud, musik- og kulturskoler, lokalcentre etc. Musikken skal være en aktiv mulighed, som ingen er afskåret fra på grund af baggrund eller miljø: musikken skal ud til alle.

Masteruddannelsen faciliterer dette ved at tilbyde en tværsektoriel uddannelse på højeste niveau. Uddannelsen er et tilbud til musikuddannede og praktiserende fra lærer- og pædagoguddannelserne samt konservatorieuddannelserne og universiteterne. Uddannelsen går i dybden med temaer som samskabelse og samspil, musik som livskvalificerende praksis og kreativ agens. Desuden giver uddannelsen mulighed for specialisering i musikalsk og didaktisk praksis.

Masteruddannede i musikpædagogisk udvikling vil således have kvalifikationerne og kompetencerne til at skabe nye musikalske mødepladser og fremme aktiv deltagelse og gensidighed. Uddannelsen samler kompetencer fra lærer-, pædagog og konservatorieuddannelserne i et dynamisk samarbejde mellem RMC, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Københavns Professionshøjskole og VIA University College og trækker dermed på de ypperste lærerkræfter på området, nationalt og internationalt.

30 studerende er indtil videre dimitteret fra Master i Musikpædagogisk Udvikling, foruden et antal enkeltfagsstuderende. 15 studerende går i øjeblikket på uddannelsen og dimitterer i 2027.

De studerende arbejder på musikskole, folkeskole, dagtilbud, gymnasium, pædagoguddannelse, konservatorium, freelance etc. i alle landsdele i Kongeriget, inkl. Grønland og Færøerne

Om MMPU i fagpressen

'Fra elitært projekt til demokratisk ret: En forholdsvis ny uddannelse i musikpædagogik har vendt fødekædetænkningen på hovedet'; bragt i Gaffa Uddannelsestillæg, juni 2025.

'Ny uddannelse har løftet Anders' arbejdsglæde og givet ham bedre vilkår'; bragt i Fagbladet Folkeskolen, marts 2025.

'De første studerende fra ny musikuddannelse er dimitteret: "Vi er vidne til et paradigmeskift"'; bragt i Gaffa, januar 2025.

'Samskabelse og tværfaglighed i musikundervisningen'; Podcast med medvirken af to masterstuderende og uddannelsesansvarlig Astrid Elbek, bragt i Musiklokalet (Musiklærerforeningens podcast), januar 2024.

'På sporet af noget vigtigt'; Tilbagemeldinger fra to studerende på første årgang, bragt i Basunen (DMF Aarhus), februar 2023.

'Om nødvendigheden af opkvalificering, så flere kan være med i musikken'; Indlæg af uddannelsesansvarlig Astrid Elbek, bragt i Musiklæreren (Musiklærerforeningen), januar 2023.

'Ny uddannelse på højeste niveau skal udbrede musikken i hele landet'; Interview med uddannelsesansvarlig Astrid Elbek, bragt i Musikeren (DMF), september 2022.

optagelsesgrafik

Video-anbefaling: Musik i socialpædagogisk praksis

Musik i socialpædagogisk praksis
Henter video

Se flere video-anbefalinger fra master-studerende og deres arbejdspladser

Musiker Steffen Addington, Adding Music
Henter video
Musikskoleleder Jens Dammeyer Sørensen, Holstebro Musikskole
Henter video
Musikskolelærer Kasper Humle, Holstebro Musikskole
Henter video
Afdelingsleder Mads Bak, Hjørring Musiske Skole
Henter video
Musikformidler Gitte Chren, Kulturskolen Vesthimmerland
Henter video
Kulturskoleleder Kristian Dalgaard, Kulturskolen Vesthimmerland
Henter video
Kulturchef Steen Lindgaard, Viborg Kommune
Henter video

Sagt om master-uddannelsen