Privatlivspolitik

Privatlivspolitik

I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Rytmisk Musikkonservatorium ("RMC" eller ”vi”) indsamler og bruger de personoplysninger, som du efterlader dig og/eller afgiver, når du ringer til os, skriver til postkassen rmc@rmc.dk, eller besøger vores hjemmeside og anvender de forskellige services og funktioner, som vi tilbyder på hjemmesiden. Når RMC indsamler og behandler oplysninger, foregår dette efter principper i Persondataforordningen og Databeskyttelsesloven.

  1. Indsamling af personoplysninger
  2. Brug af personoplysninger, formål og behandlingsgrundlag
  3. Samtykke
  4. Overførsler til tredjelande
  5. Dine rettigheder
  6. Links til andre hjemmesider
  7. Ændringer af privatlivspolitikken
  8. Kontakt

1. Indsamling af personoplysninger

Vi informerer dig altid, før vi indsamler dine personoplysninger.

Bemærk, at visse personoplysninger er nødvendige at indsamle for at du kan anvende hjemmesidens funktioner eller hvis vi skal kunne svare på din henvendelse. Det vil fremgå af de relevante formularer, om afgivelse af personoplysningerne er obligatorisk eller valgfri. Hvis afgivelse af personoplysningerne er obligatorisk, vil det pågældende felt være markeret med en stjerne (*). Hvis du vælger ikke at afgive de pågældende personoplysninger, kan du muligvis ikke benytte den ønskede funktion. For eksempel har vi brug for dine kontaktoplysninger for at kunne besvare en henvendelse fra dig.

Hvis du afgiver personoplysninger om andre end dig selv, opfordrer vi dig til først at indhente samtykke fra disse personer til afgivelse af oplysningerne.

2. Brug af personoplysninger, formål og behandlingsgrundlag

Vi indsamler og bruger personoplysninger i forbindelse med de funktioner og formål, der er beskrevet nedenfor. Vi kan også behandle dine personoplysninger til andre formål, hvis vi er berettigede eller forpligtede til det efter lovgivningen (fx i relation til statens sikkerhed).

Vi indsamler personoplysninger i forbindelse med:

  • tilmelding til kurser, seminarer og andre arrangementer
  • direkte henvendelser via telefon eller mail
  • når du besøger vores hjemmeside, herunder via cookies
  • når du besøger vores sociale medier

2.1 Når du kontakter os, tilmelder dig kurser, seminarer og andre arrangementer

Vi indsamler oplysninger som navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer via tilmeldingsformularer til kurser, seminarer og andre arrangementer og de oplysninger, du selv sender til os ved direkte henvendelse på telefon eller mail.

Formålet med vores behandling

Vi behandler disse oplysninger med det formål at kunne tilmelde dig og gennemføre kurser, seminarer og andre arrangementer, samt for at kunne besvare din henvendelse på telefon eller mail.

Behandlingsgrundlaget

Vi kan behandle dine personoplysninger som led i vores offentlige myndighedsudøvelse når vi håndterer din henvendelse og kommunikerer med dig (jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra e).

Når du tilmelder dig vores kurser, seminarer og andre arrangementer behandler vi dine personoplysninger på baggrund af vores aftale med dig om deltagelse (jf. GDPR art.  6, stk. 1, litra b).

Kategorier af modtagere

Vi videregiver ikke dine oplysninger indsamlet via www.rmc.dk, telefon eller mail til tredjeparter, medmindre dette er nødvendigt for at kunne besvare din henvendelse eller udøve en myndighedsfunktion (jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra e) som led i vores myndighedsudøvelse samt vores retlige forpligtelser (jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra c).

Vi kan dog dele dine personoplysninger med databehandlere, der leverer IT-systemer til understøttelse af håndtering af din henvendelse og kommunikation, herunder fx mailudbyder samt databehandlere, der leverer IT-systemer til håndtering og administration af seminarer, kurser mv. 

Vores databehandlere behandler dine personoplysninger på vegne af Rytmisk Musikkonservatorium og udelukkende i overensstemmelse med dokumenterede instrukser udstedt fra denne. Databehandlere har kun adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at udføre deres specifikke, afgrænsede opgaver.

Opbevaringsperiode

Som offentlig myndighed er vi forpligtet til at opbevare sagers oplysninger, så vi efterfølgende kan dokumentere sagernes forløb. Det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, arkivlovgivning mv. 

Vi sletter eller journaliserer dine oplysninger jf. Arkivloven, når deres formål er opfyldt.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at undersøge, hvordan hjemmesiden bliver brugt. Oplysningerne i statistikken er anonyme og kan ikke henføres til navngivne brugere. Du kan læse mere om vores brug af cookies ved at klikke på det lille grønne cookie-ikon nederst i venstre hjørne af hjemmesiden.

Behandling af personoplysninger, som vi indsamler gennem cookies, er baseret på dit samtykke. Du kan læse mere om vilkårene for afgivelse af samtykke i afsnit 3 nedenfor.

2.2 Cookies

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at undersøge, hvordan hjemmesiden bliver brugt. Vi behandler i den forbindelse dine personoplysninger. 

Vi kan indsamle onlineidentifikatorer, såsom IP-adresse, user ID og cookie ID, oplysninger om din enhed som MAC adresse, styresystem, browser og browserhistorik samt information om din brug af hjemmesiden, herunder din klikadfærd, dato og tidspunkt for dine interaktioner og lokalitet. Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores cookie-banner, som du finder via ikonet nederst i venstre side af hjemmesiden.

Formålet med vores behandling

Vi behandler disse personoplysninger med det formål at kunne gøre hjemmesiden og dens funktioner tilgængelige for dig, kommunikere og oplyse om vores ydelser, optimere vores hjemmeside i overensstemmelse med dine valg på hjemmesiden og statistik og analyse med henblik på at forbedre brugeroplevelsen. 

Behandlingsgrundlaget

Behandling af personoplysninger, som vi indsamler gennem cookies til kommunikations- og oplysningsformål, optimering af hjemmesiden og statistik og analyse er baseret på dit samtykke (jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra a). Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre ved at kontakte os som beskrevet nedenfor eller via vores cookie-banner, som du finder via ikonet nederst i venstre side af hjemmesiden. 

Du kan læse mere om vilkårene for afgivelse af samtykke i afsnit 3 nedenfor.

Vi baserer behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med brug af nødvendige cookies på vores legitime interesse i at sikre, at hjemmesiden fungerer, som den skal, herunder at hjemmesiden er sikker (jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra e).

Kategorier af modtagere

Vi kan dele dine personoplysninger med følgende kategorier af modtagere. 

Databehandlere, der leverer cookies til understøttelse af drift og funktion af vores hjemmeside, herunder cookiebanner samt databehandlere, der leverer cookies og IT-systemer til oplysningsformål og/eller statistiske formål, herunder til analyse, samt til optimering af hjemmesiden.

Vi kan også videregive dine personoplysninger til tredjeparter, hvis du har accepteret tredjepartcookies (jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra a). Du kan se hvilke tredjeparter i vores cookiebanner.

Opbevaringsperiode 

Cookies slettes fra din browser i overensstemmelse med det der er angivet i vores cookiebanner. Personoplysninger indsamlet via cookies slettes senest 2 år efter indsamlingstidspunktet.

Oplysningerne kan dog opbevares længere i anonymiseret form.

2.3 Særlige henvendelser

Ved henvendelse om at få hængt relevante annoncer på RMC's opslagstavle, printer vi ved anmodning den vedhæftede annonce ud og hænger op på vores opslagstavle i op til 30 dage. Vi behandler ikke dine data, efter annoncen er hængt op og formidler ikke yderligere kontakt mellem annoncør og undervisere eller studerende.

Rekruttering på RMC foregår med udgangspunkt i opslåede stillinger, via Statens eRekruttering. Vi tager ikke ansøgninger og CV'er modtaget på mail i betragtning og opbevarer dem ikke efter besvarelse.

2.4 Når du besøger RMC’s sociale medier

RMC’s privatlivspolitik for sociale medier gælder for RMC’s behandling af personoplysninger indsamlet via RMC’s profiler eller sider på sociale medier. RMC har profiler eller sider på følgende sociale medier:

Facebook (Meta Platforms, Inc.)

Facebooks privatlivspolitik er tilgængelig her

Du kan læse aftalen om fælles dataansvar her

Du kan tilpasse dine privatlivsindstillinger på Facebook her

Du kan udøve dine rettigheder her

LinkedIn (LinkedIn Ireland Unlimited Company)

LinkedIns privatlivspolitik er tilgængelig her

Du kan læse aftalen om fælles dataansvar her

Du kan tilpasse dine privatlivsindstillinger på LinkedIn her

Du kan udøve dine rettigheder her

Instagram (Meta Platforms, Inc.)

Instagrams privatlivspolitik er tilgængelig her

Du kan læse aftalen om fælles dataansvar her

Du kan tilpasse dine privatlivsindstillinger på Instagram her

Du kan udøve dine rettigheder her

Fælles dataansvar

RMC og hver enkel udbyder af det sociale medie er fælles dataansvarlige for behandlingen af personoplysninger indsamlet i forbindelse med dit besøg på RMC’s profil eller side på det enkelte sociale medie. RMC overholder Datatilsynets retningslinjer om fælles dataansvar og forsøger bedst muligt at sikre, at du modtager behørig information om behandlingen af dine personoplysninger, når du besøger RMC’s profiler eller sider på sociale medier.

Behandling af personoplysninger

Når du besøger eller interagerer med vores profiler på sociale medier, kan RMC og udbyderen af det pågældende sociale medie indsamle, behandle og opbevare følgende typer af personoplysninger om dig:

  • Oplysninger, der er tilgængelige på din profil, herunder dit navn, alder, telefonnummer, køn, civilstatus, arbejdsplads, interesser, joberfaring, venner, billede og din by.
  • Om du ”synes godt om” eller har anvendt andre reaktioner på vores profil eller side.
  • Kommentarer du efterlader på vores opslag.
  • At du har besøgt vores profil.

Formålet med vores behandling

RMC behandler dine personoplysninger til følgende formål:                      

  • Forbedring af vores produkter og services, herunder vores profiler og sider på sociale medier.
  • Statistik og analyse.
  • For at kunne kommunikere med dig, hvis du kommenterer på et opslag eller sender os en besked.
  • Markedsføring generelt.

Udbyderne af de sociale medier behandler navnlig dine personoplysninger til følgende formål:

  • Forbedring af deres annoncesystem.
  • For at give RMC statistikker, som udbyderne af de sociale medier blandt andet udarbejder på grundlag af dit besøg på vores profiler og sider.
  • Annoncering og tilpasning af aktiviteterne på siden.

Behandlingsgrundlaget

RMC baserer behandlingen af dine personoplysninger på vores legitime interesser i at kunne kommunikere med og markedsføre os over for dig på vores profiler på sociale medier, legitime interesse i at forbedre vores produkter og services (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).

Udbyderne af de sociale medier baserer behandlingen af dine personoplysninger på deres legitime interesser, herunder deres interesse i at forbedre deres annoncesystem og levere statistikker til RMC, som udbyderen af det sociale medie fx udarbejder på baggrund af dit besøg på RMC’s profil eller side på det sociale medie. Derudover har udbyderne af de sociale medier en legitim interesse i at levere en innovativ, individuelt tilpasset, sikker og rentabel tjeneste (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).

Kategorier af modtagere

Udbyderne af sociale medier kan blandt andet dele dine personoplysninger med følgende kategorier af modtagere:

  • Andre enheder i den koncern udbyderen af det sociale medie er en del af.
  • Eksterne samarbejdspartnere, der leverer analyse- og undersøgelsesservices.
  • Annoncører.
  • Andre individer, der besøger vores profil eller side på det sociale medie (i det omfang dine oplysninger er offentligt tilgængelige).

Du kan finde mere information om, hvem udbyderne af de sociale medier deler dine personoplysninger med i de enkelte udbyderes privatlivspolitik.

Udbyderne af de sociale medier kan overføre dine personoplysninger til modtagere uden for EU/EØS i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Du kan læse mere i de enkelte udbyderes privatlivspolitikker.

RMC deler som det helt klare udgangspunkt ikke dine personoplysninger med tredjeparter uden din forudgående tilladelse. Det kan dog under visse omstændigheder og i henhold til lovgivningen eller for at etablere et retskrav være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til fx politiet, advokat eller domstole.

3. Samtykke

Når du bruger vores hjemmeside, indsamler og behandler vi i nogle tilfælde dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, jf. afsnit 2 ovenfor.

Vær opmærksom på, at du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage. Dette kan ske ved at kontakte os (se kontaktoplysninger i afsnit 8 nedenfor).

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi stoppe behandlingen af dine personoplysninger, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at fortsætte behandlingen eller opbevaringen af dine personoplysninger på andet grundlag, herunder i henhold til lovgivningen.

Tilbagekaldelse af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som er sket før tilbagekaldelse af samtykket.

Hvis du trækker dit samtykke til cookies tilbage, kan du muligvis ikke fuldt ud benytte de funktioner, som vi tilbyder på vores hjemmeside.

4. Overførsler til tredjelande

Hvis personoplysninger overføres til dataansvarlige eller databehandlere, som er beliggende i et tredjeland (land udenfor EU/EØS), der ikke har et tilstrækkeligt persondataretligt beskyttelsesniveau, vil sådanne overførsler altid ske på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktsbestemmelser og eventuelle supplerende foranstaltninger.

5. Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, med visse undtagelser, der er fastsat i lovgivningen. Ønsker du at gøre brug af denne ret, kan du kontakte os direkte eller udfylde og sende os indsigtsanmodningsblanketten:

indsigtsanmodning (pdf) 

Du kan gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger. Derudover har du ret til berigtigelse af dine personoplysninger eller til at bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.

Hvis du beder om det, vil vi slette de personoplysninger, som vi har registreret om dig uden unødigt ophold, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet grundlag, fx hvis behandlingen er nødvendig for at kunne fastlægge et retskrav, eller hvis det er nødvendigt for at besvare en henvendelse fra dig.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, er du velkommen til at kontakte os (se kontaktoplysninger i afsnit 8 nedenfor).

I forbindelse med henvendelser vedrørende dine rettigheder, beder vi dig give os tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan behandle din henvendelse, herunder fx dit fulde navn, din e-mailadresse samt IP-adresse, så vi kan identificere dig og svare på din anmodning. Vi vil svare på din henvendelse hurtigst muligt og senest inden for en måned.

Hvis du er uenig i den måde, som vi behandler dine personoplysninger på, eller de formål, som vi behandler oplysningerne til, er du velkommen til at kontakte RMC's DPO Susanne Groth på mail susanne.groth@deic.dk. Du kan også indgive en klage til:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
+45 3319 3200
dt@datatilsynet.dk

6. Links til andre hjemmesider mv.

Vores hjemmeside kan indeholde links til andre hjemmesider. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre hjemmesider (tredjeparts hjemmesider) eller for de procedurer sådanne tredjeparter har for indsamling og behandling af personoplysninger. Når du besøger en tredjeparts hjemmeside, bør du læse hjemmesideejerens privatlivspolitik og andre relevante politikker.

7. Ændringer af privatlivspolitikken

Vi forbeholder os retten til at ændre denne privatlivspolitik grundet væsentlige ændringer i lovgivningen, nye tekniske løsninger, nye eller forbedrede funktioner eller for at forbedre hjemmesiden.

8. Kontakt

Hvis du ønsker, at vi opdaterer, berigtiger eller sletter de personoplysninger, som vi har registreret om dig, eller hvis du har nogen spørgsmål til denne privatlivspolitik, kan du kontakte os som angivet nedenfor:

Rytmisk Musikkonservatorium
CVR-nr.: 10632935
Leo Mathisens Vej 1
1437 København K
+45 4188 2500
rmc@rmc.dk

(Senest opdateret den 18. december 2025)