Handicapinformation

Læseproblemer

Hent og installér gratisprogrammet "adgangforalle", der kan læse hjemmesidens tekst op med syntetisk tale. Når programmet er installeret, markeres teksten og klikkes på afspil-pilen for at få læst teksten op.

 

Offentlig transport

Buslinje 9A fra Københavns Hovedbanegård har stoppested cirka 50 meter fra konservatoriets hovedindgang.

Havnebus 901 og 902 har anløbsplads ved Operaen cirka 100 meter fra konservatoriets hovedindgang.

 

Parkering

Parkering kan ske umiddelbart foran konservatoriets hovedindgang på Leo Mathisens Vej 1. Der findes ikke specielt reserverede parkeringspladser til handicapkøretøjer.

 

Dørtelefon

Ved hovedindgangen findes en kaldefunktion til reception eller udlånet. Brug kaldefunktionen, hvis der er behov for hjælp til åbning af døre med dørpumper.

 

Administration

Konservatories administration er placeret på 1. salen i A-bygningen, hvortil der ikke findes elevatorer. Henvendelse skal i stedet ske i receptionen ved indgangen i grundplan.

 

Handicaptoiletter

Der findes i alt fem toiletter på konservatoriets område med adgang for kørestolsbrugere. Toiletterne er ikke forsynet med støttearmlæn.

 

Koncertsale

Konservatoriets to koncertsale befinder sig i stueplan. Der er umiddelbar adgang til koncertsalene for kørestolsbrugere.

Gulvet i konservatoriets store koncertsal er niveaudelt med ét trin mellem salens tre niveauer. Der kan om nødvendigt opstilles køreramper mellem niveauerne.

Der er toilet med adgang for kørestolsbrugere i direkte tilknytning til konservatoriets store koncertsal.

 

Kantine

Konservatoriets kantine ligger i direkte forbindelse og i niveau med konservatoriets store koncertsal.

 

Undervisningslokalerne

Konservatoriets undervisningslokaler er placeret i A-bygningens grundplan og i U-bygningen på to etager med elevatorforbindelse imellem.

Der er toiletter med adgang for kørestolsbrugere på begge etager i U-bygningen.

 

Lounge

Konservatoriets lounge for studerende ligger i stueplan med umiddelbar adgang for kørestolsbrugere.