Efteroptag på master i musikpædagogisk udvikling
Vil du opkvalificere, udvide dit netværk og få flere kompetencer som musikunderviser? Så er der stadig plads til dig på det næste hold på konservatoriernes og professionshøjskolernes fælles videreuddannelse for musikundervisere.
Master i Musikpædagogisk Udvikling har til sin 4. årgang optaget 14 nye masterstuderende, der alle har fået nedsat deltagerbetalingen ved hjælp af en donation fra Augustinusfonden.
Frem mod studiestart i udgangen af august er der nu ledige studiepladser åbne for efteroptag. Der kan søges om optagelse på den fulde uddannelse – her vil der stadig være nedsættelse af deltagerbetalingen til de første 6 kvalificerede ansøgere. Alternativt er det muligt at starte med et enkeltfag ved at søge om optagelse på et af de valgmoduler, som uddannelsen udbyder i efteråret 2026.
Se alt om masteruddannelsens tilmelding, pris, baggrund, opbygning og moduler:
Yderligere spørgsmål kan rettes til uddannelsesansvarlig Astrid Elbek.
Ansøgere, der søger via efteroptag, og som opfylder adgangskravene med hensyn til forudgående uddannelse og erhvervserfaring, vil blive optaget i rækkefølge baseret på ansøgningsdatoen (først til mølle-princippet).
Du søger om optagelse online via Kulturministeriets ansøgningssystem:
Bemærk: Efteroptaget gælder videreuddannelsen Master i Musikpædagogisk Udvikling - og ikke RMC's ordinære kandidatuddannelse Music Education.