En videregående uddannelse for den udøvende musiker inden for jazz og improviseret musik, der ønsker at fokusere på komposition, og som ønsker at udvikle sin kunstneriske profil gennem performance og komposition på højeste niveau – på scenen, i studiet og i et nordisk samarbejde mellem tre af Nordens stærkeste musikmiljøer omkring Norges Musikkhøgskole i Oslo, Högskolan för Scen och Musik i Gøteborg og Rytmisk Musikkonservatorium.
Der er i uddannelsen gode muligheder for at trække på de mange stærke faglige miljøer samt på de faglige netværk, som de tre partnerinstitutioner tilsammen besidder.
To af uddannelsens fire semestre gennemføres på disse partnerinstitutionerne i Oslo og Gøteborg og tilbyder helt særlige muligheder for at etablere et stærkt professionelt netværk, og kan dermed skabe gode forudsætninger for en bæredygtig og internationalt forankret karriere.
Uddannelsen er en specialiseringsmulighed inden for kandidatuddannelsen Music Performance.
Besøg også, for mere om uddannelsen og dimittenderne:
Information om optagelse 2027 bliver opdateret i starten af november måned.
Vil du videreudvikle din instrumentale/vokale og din kompositoriske praksis og styrke dit virke som professionel musiker og komponist inden for rammerne af et stærkt nordisk uddannelsessamarbejde, hvor du kan fordybe dig i performance og komposition som både kunstnerisk udtryk og undersøgende praksis – med internationalt perspektiv?
Uddannelsen har fire semestre, hvor første og sidste semester er på RMC. De øvrige to semestre læser du på vores partnerinstitutioner:
1. semester på RMC
2. semester på Norges Musikkhøgskole i Oslo
3. semester på Högskolan för Scen och Musik i Gøteborg
4. semester på RMC
Hvert semester skiftes partnerinstitutionerne desuden til at være værter for et fælles intensivmodul (Joint Intensive Module), hvor alle uddannelsens studerende samles i en uge. Udover at være et intensivt kursusmodul med fokus på blandt andet komposition og performance, vil der på modulet også være fokus på at styrke netværket på tværs af alle studerende på uddannelsen.
I uddannelsen lægges der vægt på, at dine egne idéer og din egen praksis får de bedste udfoldelsesbetingelser i et studiemiljø, der understøtter eksperimentet, undersøgelsen og den åbne arbejdsproces. Samtidig er der fokus på, at du opbygger viden og færdigheder på højt, professionelt niveau, inden for det felt, du arbejder.
Undervisningen veksler mellem skemalagt ugebaseret undervisning, projektforløb, individuel undervisning og undervisning i grupper. Undervisningen søger på den ene side at møde den enkelte studerendes behov og lægger samtidig vægt på at etablere en fælles platform, hvor studerende inspirerer og støtter hinanden i den kunstneriske og faglige udvikling.
Nogle af uddannelsens fag læser du sammen med studerende på konservatoriets andre kandidatuddannelser.
Uddannelsens fagområder er Komposition/Performance, Semesterprojekt og Valgfag, hvor det helt centrale fag er Semesterprojekt. I faget udvikler og gennemfører du hvert semester ét afsluttet, kunstnerisk projekt. Semesterprojekterne vil have forskelligt fokus og kan for eksempel være tværkunstneriske eller kredse omkring performance. I fagene Komposition/Performance og Valgfag udvikler du de færdigheder, den viden og de kompetencer, der skal understøtte semesterprojekterne. Fagene tilrettelægges i dialog med din vejleder.
De tre partnerinstitutioner understøtter i henhold til den fælles uddannelsesbeskrivelse på forskellig måde uddannelsens fagområder, afhængigt af den lokale studieplan. Som RMC- studerende følger du på uddannelsens 1. og 4. semester studieordningen for kandidatuddannelsen Music Performance.
Uddannelsen afsluttes med et selvstændigt kandidatprojekt, hvor du udvikler, realiserer og formidler dit kunstneriske arbejde gennem koncert, indspilninger og skriftlig refleksion.
Efter endt kandidatuddannelse har du et solidt fundament til at skabe og udøve musik i mange sammenhænge – både selvstændigt og i samarbejde med andre – og til at præge samtidens musikliv med dit eget kunstneriske udtryk.
Undervisningssproget er som udgangspunkt skandinavisk, dog vil der i det omfang, det er nødvendigt, også blive undervist på engelsk.
Uddannelsen varer to år (120 ECTS), er et fuldtidsstudium med mødepligt, og giver dig ret til titlen cand. musicae (Music Performance, NoCoM) / Master of Music (MMus) (Music Performance, NoCoM).
I dropdown-menuen nedenfor kan du se uddannelsens studieordning, hvor du kan læse mere om uddannelsens formål og opbygning samt finde uddybende beskrivelser af uddannelsens enkelte fag.
For at kunne søge, skal du enten
- have bestået en bacheloruddannelse i musik fra RMC, en relevant bacheloruddannelse i musik fra et andet dansk musikkonservatorium eller en relevant bacheloruddannelse i musik fra et udenlandsk musikkonservatorium,
eller
- forvente at have bestået en adgangsgivende bacheloruddannelse senest 1. juli 2026
Konservatoriet kan ud fra en konkret vurdering anerkende andre kunstnerisk baserede bacheloruddannelser i musik som adgangsgivende.
Vær opmærksom på, at konservatoriets kandidatuddannelser har et begrænset antal studiepladser, og at du bliver optaget på baggrund af en konkret bedømmelse af dine evner og færdigheder.
Sådan søger du
Du søger online via Studieoptag, hvor du opretter en profil, udfylder ansøgningsskemaet og uploader dit materiale til indstillingsprøven:
- Portfolio med 3-4 musikeksempler på video (mp4, samlet varighed 15 min.), evt. noder/grafisk notation/tekst (pdf), hvis det indgår i dit arbejde, korte supplerende oplysninger om værkerne og din rolle.
- Et CV, hvor du beskriver din faglige baggrund og erfaring som komponist og som udøvende musiker.
- Dokumentation for enten afsluttet bacheloruddannelse eller dokumentation for den adgangsgivende bacheloruddannelse, som du forventer at afslutte senest den 1. juli 2026.
Musikeksemplerne i din portfolio skal indeholde materiale komponeret og/eller arrangeret af dig selv; der skal indgå improvisation, og du skal selv medvirke som sanger eller instrumentalist og være kunstnerisk ansvarlig for musikken.
Ansøgningsfrist og gebyr
Frist: 3. februar 2026 kl. 12:00 CET. Gebyr: 600 kr.
Indstillingsprøven
Indstillingsprøven består af 2 runder, hvor bedømmelsespanelet vurderer:
1. Portfolio, du er ikke selv til stede.
2. En prøve på RMC, der består af en koncert, en mundtlig fremlæggelse og en samtale.
Når du søger ind på uddannelsen, skal du oprette en profil på Studieoptag, udfylde ansøgningsskemaet og uploade dit materiale til indstillingsprøven.
Ansøgningen skal indeholde
Oplysning om dit primære instrument
Bemærk, at du skal søge om tilladelse, hvis du søger et andet instrument end bas, guitar, klaver, orgel, percussion, sang, saxofon, trombone, trommer, trompet, vibrafon, violin eller elektronik.
Portfolio til 1. runde bestående af:
- 3-4 musikeksempler på video, som du mener giver relevant indblik i din praksis som komponist og som udøvende instrumentalist/vokalist. Musikeksemplerne må gerne være uddrag af længere værker. Samlet varighed 15 minutter. (filformat: mp4)
- Noder/partiturer/grafisk notation/tekst, hvis det indgår i dit arbejde. (filformat: pdf)
- Supplerende oplysninger med korte beskrivelser af hvordan musikken er skabt (maksimalt 500 anslag pr. musikeksempel), og med præcis angivelse af din egen og eventuelt andres roller i forbindelse med hver af de uploadede musikeksempler (maksimalt 250 anslag pr. musikeksempel). Hvis eksemplerne er uddrag af længere værker, skal dette angives.
Et CV, hvor du beskriver din faglige baggrund og erfaring som komponist og som udøvende musiker, og hvor du medtager de af dine forudgående musikrelaterede aktiviteter og projekter som du vurderer, er relevante for uddannelsen. (maksimalt 2400 anslag)
Dokumentation for adgangsgivende bacheloruddannelse:
Afsluttet bacheloruddannelse. Dvs. eksamensbevis inklusiv Diploma Supplement, som skal være udarbejdet af den institution, der har udstedt dit bachelorbevis. (filformat: pdf)
eller
Dokumentation for den bacheloruddannelse, som du forventer at afslutte. Du dokumenterer dette med studiedokumentation for de fag, som du på ansøgningstidspunktet har bestået samt uddannelsens studieordning. (filformat: pdf)
Det er en forudsætning for at du kan påbegynde kandidatuddannelsen, at du senest den 1. juli 2026 dokumenterer at du har bestået bacheloruddannelsen.
Øvrige bilag vil ikke indgå i bedømmelsen.
Musikeksemplerne i din portfolio skal:
- være videooptagelser, der dokumenterer en live-situation – med eller uden publikum – eksempelvis fra et øvelokale, et studie eller en scene.
- være one-takes fra et fast kamera (fx en mobiltelefon) uden efterredigering, dvs. uden klip eller overdubs
- indeholde materiale komponeret og/eller arrangeret af dig selv og der skal indgå improvisation.
- Du skal selv medvirke som sanger eller instrumentalist og være kunstnerisk ansvarlig for musikken.
- Alle genrer og udtryk er velkomne, og der stilles ingen særlige krav til lydteknisk kvalitet.
Ansøgningsgebyr
Det koster 600 kr. at søge ind. Gebyret dækker en del af RMC’s omkostninger ved behandling af ansøgninger og afvikling af prøver. Beløbet refunderes ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Hvis du søger ind på en kandidatuddannelse umiddelbart efter at have afsluttet en bacheloruddannelse på RMC, gælder der særlige regler, og du vil få refunderet ansøgningsgebyret efter ansøgningsfristens udløb.
Ansøgningsfrist
Fristen for ansøgninger er 3. februar 2026 kl. 12:00 CET.
Har du spørgsmål om ansøgningsskemaet? Se FAQ om ansøgning og optagelse i dropdown-menuen herunder.
Indstillingsprøven til kandidatuddannelsen Nordic Master: The Composing Musician foregår i to runder. Alle ansøgere, der opfylder adgangskravet, får bedømt deres ansøgning ved indstillingsprøvens 1. runde.
1. runde
Ved indstillingsprøvens 1. runde er du ikke selv til stede.
På grundlag af din portfolio, som du har indsendt, foretager et bedømmelsespanel, bestående af to censorer, en samlet bedømmelse ud fra disse kriterier:
- I hvilken grad du kan skabe, udøve og formidle musik der er båret af et selvstændigt kunstnerisk udtryk.
- I hvilket omfang du har instrumentale/vokale samt kompositoriske færdigheder der er nødvendige for at realisere din musik og dit kunstneriske udtryk.
Bedømmelsen foretages efter en 100-point-skala som er en underinddeling af 7-trinsskalaen.
Du skal opnå minimum 40 point, svarende til 02 efter 7-trins-skalaen, for at bestå indstillingsprøven.
Bedømmelsen gives i forhold til det niveau, der kræves for at påbegynde uddannelsen.
RMC udvælger normalt to-tre gange så mange ansøgere til 2. runde, som der optages på uddannelsen. Alle får svar via mail. Ansøgere, der går videre til 2. runde, får samtidig information om indhold og tidspunkt for indstillingsprøven.
Der gives ikke feedback til ansøgere, der ikke går videre fra 1. runde.
2. runde
2. runde består af en prøve på RMC hvor du skal være til stede.
Ved 2. runde foretages bedømmelsen af et bedømmelsespanel bestående af to censorer.
Prøven er på 25 minutter og indeholder:
Koncert med egen gruppe (minimum én og maksimalt fire andre personer, som medvirker i koncerten). Varighed: 10 minutter.
Fremlæggelse, hvor du kort beskriver de arbejdsmetoder du har anvendt til at udvikle den musik du har fremført, og hvor du sætter musikken og din kunstneriske praksis i relation til kontekster, som du mener er relevante for dit arbejde (fx genrer, stilarter, traditioner, udtryksformer, scener, kunstneriske miljøer, andre komponister, kunstnere, musikere, metoder, etc.). Varighed: 5 minutter.
Samtale mellem dig og bedømmelsespanelet, som tager udgangspunkt i din koncert, din fremlæggelse og dit CV. Varighed: 10 minutter.
Musikken til koncerten må ikke være identisk med det materiale, som du har uploadet til 1. rundes portfolio.
- Musikken skal indeholde materiale komponeret og/eller arrangeret af dig selv.
- Der skal indgå improvisation.
- Du skal selv medvirke som sanger eller instrumentalist og være kunstnerisk ansvarlig for musikken.
- Alle genrer og udtryk er velkomne, og der stilles ingen særlige krav til lydteknisk kvalitet.
- Du må gerne medbringe og vise sangtekster, noder, partiturer eller anden grafisk notation hvis det indgår i din arbejdsform. Materialet skal medbringes på fysisk print i to eksemplarer.
- Du må ikke tage andre personer med til fremlæggelsen af dine arbejdsmetoder eller til samtalen.
På grundlag af koncert, fremlæggelse og samtale foretages en samlet bedømmelse ud fra følgende kriterier:
- I hvilken grad du kan skabe, udøve og formidle musik der er båret af et selvstændigt kunstnerisk udtryk.
- I hvilket omfang du har instrumentale/vokale samt kompositoriske færdigheder der er nødvendige for at realisere din musik og dit kunstneriske udtryk.
- I hvilket omfang du kan anvende relevante instrumentale/vokale samt kompositoriske metoder til at skabe, bearbejde og udvikle musikalsk materiale på dit instrument eller din vokal.
- I hvilket omfang du kan vurdere kunstneriske udfordringer og muligheder, samt begrunde, vælge og udvikle kvalificerede udtryk, tilgange og løsninger.
- I hvilket omfang du kan reflektere over din egen kunstneriske praksis, dine processer og metoder – og kan relatere dette til relevante sammenhænge (fx genrer, stilarter, traditioner, udtryksformer, scener, kunstneriske miljøer, andre komponister, kunstnere, musikere, metoder, etc.).
- Din erfaring med at udvikle og realisere kunstneriske projekter selvstændigt og i samarbejde. med andre.
Bedømmelsen foretages efter en 100-point-skala, som er en underinddeling af 7-trinsskalaen.
Du skal opnå minimum 40 point, svarende til 02 efter 7-trins-skalaen, for at bestå indstillingsprøven.
Bedømmelsen gives i forhold til det niveau, der kræves for at påbegynde uddannelsen.
Optagelse
På baggrund af resultatet fra 2. runde bliver de bedst kvalificerede ansøgere optaget på uddannelsen. Hvis flere ansøgere er lige godt kvalificerede, vil forhold som musiklivets behov kunne indgå i konservatoriets beslutning om optag.
Der optages normalt 2 studerende på uddannelsen. På grund af det begrænsede antal studiepladser kan konservatoriet blive nødt til at afvise ansøgere, selvom de har bestået indstillingsprøven.
Du vil via mail få at vide, om du er optaget.
Alle ansøgere, der ikke bliver optaget, tilbydes en kort telefonsamtale på 10 minutter med den ansvarlige prøveleder, som vil uddybe dit bedømmelsesresultat med udgangspunkt i de anvendte bedømmelseskriterier.
Et begrænset antal kvalificerede ansøgere, som ikke bliver optaget på grund af begrænsede studiepladser, kan få en plads på ventelisten. Indtil 1. juli kan ventelisteansøgere blive tilbudt en studieplads, hvis der bliver ledige pladser.
Har du spørgsmål om indstillingsprøven? Se FAQ om ansøgning og optagelse i dropdown-menuen herunder.
Spørgsmål til ansøgningen
Hvem kan søge?
For at kunne søge, skal du enten
- have bestået en bacheloruddannelse i musik fra RMC, en relevant bacheloruddannelse i musik fra et andet dansk musikkonservatorium eller en relevant bacheloruddannelse i musik fra et udenlandsk musikkonservatorium,
eller
- forvente at have bestået en adgangsgivende bacheloruddannelse senest 1. juli 2026
Konservatoriet kan ud fra en konkret vurdering anerkende andre kunstnerisk baserede bacheloruddannelser i musik som adgangsgivende
Alle ansøgere, der opfylder adgangskravet, får deres ansøgninger bedømt ved indstillingsprøvens 1. runde.
Alle genrer og udtryk er velkomne.
Hvordan dokumenterer jeg min adgangsgivende uddannelse?
Har du afsluttet din adgangsgivende uddannelse, skal du uploade eksamensbevis, inklusive Diploma Supplement, som skal være udarbejdet af den institution, der har udstedt dit bachelorbevis.
Forventer du at afslutte en adgangsgivende bacheloruddannelse, skal du dokumentere dette ved at uploade studiedokumentation for de fag, som du på ansøgningstidspunktet har bestået samt uddannelsens studieordning.
Det er en forudsætning for at du kan påbegynde kandidatuddannelsen, at du senest den 1. juli 2026 dokumenterer at du har bestået bacheloruddannelsen.
Hvad er Diploma Supplement?
Følg dette link: Hvad er Diploma Supplement?
Diploma Supplement skal udarbejdes af den institution, der har udstedt dit bachelorbevis.
Hvordan søger jeg?
Du søger online via Studieoptag, hvor du opretter en profil, udfylder ansøgningsskemaet og uploader dit materiale til indstillingsprøven.
Hvornår er ansøgningsfristen?
3. februar 2026 kl. 12:00 CET
Kan jeg søge flere kandidatuddannelser på RMC?
Ja, du kan godt søge flere kandidatuddannelser på RMC.
Søger du flere uddannelser, skal du angive prioritering af uddannelserne i ansøgningsskemaet.
Du skal indsende ansøgning for hver uddannelse, du søger.
Søger du mere end en uddannelse, skal du huske at prioritere i samme rækkefølge på alle ansøgningsskemaerne.
Kan jeg søge på andre konservatorier?
Ja, RMC’ s indstillingsprøver er uafhængige af alle andre konservatorier, og indstillingsprøverne er derfor ikke koordinerede.
Koster det noget at søge?
Ja, ansøgningsgebyret er 600 kr. Beløbet dækker en del af RMC’s udgifter til prøverne og refunderes ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Søger du flere uddannelser, skal du betale gebyr for hver uddannelse, du søger.
Hvad skal ansøgningen indeholde?
I ansøgningsskemaet skal du uploade følgende:
- Portfolio med 3-4 musikeksempler på video (mp4, samlet varighed 15 min.), evt. noder/grafisk notation/tekst (pdf), hvis det indgår i dit arbejde, korte supplerende oplysninger om værkerne og din rolle.
- Et CV, hvor du beskriver din faglige baggrund og erfaring som komponist og som udøvende musiker (pdf).
- Dokumentation for enten afsluttet bacheloruddannelse eller dokumentation for den adgangsgivende bacheloruddannelse, som du forventer at afslutte senest den 1. juli 2026.
Musikeksemplerne i din portfolio skal indeholde materiale komponeret og/eller arrangeret af dig selv, og der skal indgå improvisation, og du skal selv medvirke som sanger eller instrumentalist og være kunstnerisk ansvarlig for musikken.
Musikeksemplerne i din portfolio skal være videooptagelser, der dokumenterer en live-situation – med eller uden publikum – eksempelvis fra et øvelokale, et studie eller en scene. Optagelserne skal være one-takes fra et fast kamera (fx en mobiltelefon) uden efterredigering, dvs. uden klip eller overdubs.
Alle genrer og udtryk er velkomne, og der stilles ingen særlige krav til lydteknisk kvalitet.
Du kan læse mere om rammerne i dropdown-menuen Om Ansøgningsskemaet
Er der noget krav om genrer og musikalske udtryk?
Nej. Alle genrer og musikalske udtryk er velkomne.
Skal jeg selv medvirke på det materiale jeg uploader?
Ja du skal selv medvirke som sanger eller instrumentalist og være kunstnerisk ansvarlig for musikken.
Behøver jeg at have komponeret musikken?
Musikeksemplerne i din portfolio skal indeholde materiale komponeret og/eller arrangeret af dig selv.
Skal der medvirke andre musikere på det materiale jeg uploader?
Nej. Det er ikke krav. Du kan vælge at uploade musikeksempler hvor der medvirker andre musikere og/eller hvor du optræder solo.
Skal jeg indsende noder eller grafisk notation?
Noder/partiturer/grafisk notation/tekst skal kun indsendes, hvis det indgår i dit arbejde (pdf).
Hvad hvis mine musikeksempler er længere end det fastsatte antal minutter?
Tidsrammen på 15 minutter er fælles for alle og skal overholdes. Panelet bedømmer ikke mere end de angivne 15 minutters musikeksempler. Hvis du ikke holder dig inden for denne tidsramme, påvirker det din samlede bedømmelse, da du ikke har vist at du kan prioritere dit materiale i forhold til at give et relevant indblik i din praksis som skabende, udøvende instrumental/vokal performer.
Hvad hvis mine musikeksempler er kortere end det fastsatte antal minutter?
Tidsrammen på 15 minutter er fælles for alle og skal overholdes. Hvis den samlede varighed af dine musikeksempler er mindre end 15 minutter, vil panelets bedømmelsesgrundlag været reduceret, hvilket kan påvirke bedømmelsen negativt.
Må de værker, jeg præsenterer til koncerten i 2. runde indeholde samme materiale som de uploadede musikeksempler til 1. runde?
Nej. Musikken til koncerten må ikke være identisk med det materiale, som du har uploadet til 1. rundes portfolio.
Hvilket filformat skal musikeksemplerne i 1. rundes portfolio uploades i?
Musikeksemplerne til 1. rundes portfolio skal uploades på video som mp4-filer.
Kan jeg uploade én lang video på 15 minutter med alle musikeksemplerne i 1. rundes portfolio?
Nej. Du skal uploade en video (mp4 -fil) for hvert af musikeksemplerne.
Må jeg redigere forskellige videoer sammen eller lave overdubs i 1. rundes portfolio?
Nej. Videoen skal være en uredigeret live optagelse, lavet ét take.
Må jeg gerne lave et uddrag af et længere take i 1. rundes portfolio, ved f.eks. at korte det ned i starten eller slutningen?
Ja, du må gerne klippe videoen kortere i starten og/eller i slutningen, så det passer med den varighed du vil uploade, så længe du ikke redigere flere forskellige dele sammen.
Må videoen zoome lidt ud og ind på mig mens jeg performer i 1. rundes portfolio?
Ja, så længe det er filmet fra et fast kamera.
Hvad betyder ”fast kamera”?
Det betyder at der kun benyttes ét kamera, at kameraet fastmonteret i én position og at kameraet ikke skifter position.
Må de akkompagnerende lag i musikken være elektroniske eller forhåndsindspillede?
Ja, så længe der ikke overdubbes og redigeres bagefter.
Må videoen til 1. rundes portfolio optages på flere audiospor og må det mixes bagefter?
Ja, du må gerne optage videoen på flere audiospor som du derefter mixer sammen til et stereo- eller monospor, så længe det er en liveindspilning uden efterfølgende overdubs og uden klip eller crossfades mellem forskellige takes.
Må der mixes lyd fra flere takes?
Nej. Det hele skal være optaget ét take.
Må der være overdubs på liveoptagelsen?
Nej. Det skal være en liveindspilning uden efterfølgende overdubs.
Må live-optagelsen i 1. rundes portfolio godt være hjemme hos mig selv? Og må det være uden publikum?
Ja, der er ikke noget krav om hvor det er optaget og om der er publikum eller ej.
Må man synge eller spille covers?
Nej, musikeksemplerne skal indeholde materiale komponeret og/eller arrangeret af dig selv.
Må medmusikere i min ansøgning indsende samme video i 1. rundes portfolio til deres ansøgning?
Ja, hvis vedkommende vurderer at musikeksemplerne repræsenterer dem på bedste vis. Vær blot opmærksom på, at alle ansøgere skal være kunstnerisk ansvarlige for deres egne indsendte musikeksempler.
Må man benytte lydeffekter i sin live-performance
Ja.
Må jeg bruge samples (fx fra Splice)?
Ja, hvis det indgår i din musik og din kunstneriske praksis.
Må jeg bruge samples eller materiale, der kan ligge tæt på andres værker?
Ja, indstillingsprøven betragtes ikke som en offentlig fremførelse, så der er ingen juridiske problemer i forhold til copyright.
Kan brug af samples få betydning for min bedømmelse?
Ja, panelet kan vurdere, hvordan din praksis vil kunne fungere professionelt fremover. Hvis dit værk bygger på tilgange til copyright, som gør det umuligt at dele musikken i en professionel sammenhæng, kan det indgå i den faglige vurdering.
Hvad skal mit CV indeholde?
I dit CV skal du beskrive din faglige baggrund og erfaring som komponist og som udøvende musiker, og medtage de af dine forudgående musikrelaterede aktiviteter og projekter som du vurderer, er relevante for uddannelsen. (maksimalt 2400 anslag)
Spørgsmål om indstillingsprøven
Hvem kommer til indstillingsprøve?
Alle ansøgere, der opfylder adgangskravet, får deres ansøgninger bedømt ved indstillingsprøvens 1. runde.
Hvordan er indstillingsprøven opbygget?
Indstillingsprøven består af to runder, hvor bedømmelsespanelet vurderer:
- Portfolio til 1. runde, du er ikke selv til stede.
- En prøve på RMC, består af en koncert, en fremlæggelse og en samtale.
Du kan læse mere om rammerne i dropdown-menuen Om Indstillingsprøven
Hvordan vurderes jeg i 1. runde?
Bedømmelsespanelet vurderer dit uploadede materiale efter følgende kriterier:
- I hvilken grad du kan skabe, udøve og formidle musik der er båret af et selvstændigt kunstnerisk udtryk.
- I hvilket omfang du har instrumentale/vokale samt kompositoriske færdigheder der er nødvendige for at realisere din musik og dit kunstneriske udtryk.
Hvordan vurderes jeg i 2. runde?
Bedømmelsespanelet vurderer din prøve (koncert, fremlæggelse og samtale) efter følgende kriterier:
- I hvilken grad du kan skabe, udøve og formidle musik der er båret af et selvstændigt kunstnerisk udtryk.
- I hvilket omfang du har instrumentale/vokale samt kompositoriske færdigheder der er nødvendige for at realisere din musik og dit kunstneriske udtryk.
- I hvilket omfang du kan anvende relevante instrumentale/vokale samt kompositoriske metoder til at skabe, bearbejde og udvikle musikalsk materiale på dit instrument eller din vokal.
- I hvilket omfang du kan vurdere kunstneriske udfordringer og muligheder, samt begrunde, vælge og udvikle kvalificerede udtryk, tilgange og løsninger.
- I hvilket omfang du kan reflektere over din egen kunstneriske praksis, dine processer og metoder – og kan relatere dette til relevante sammenhænge (fx genrer, stilarter, traditioner, udtryksformer, scener, kunstneriske miljøer, andre komponister, kunstnere, musikere, metoder, etc.).
- Din erfaring med at udvikle og realisere kunstneriske projekter selvstændigt og i samarbejde med andre.
Gives der karakter i begge runder?
Ja, der gives karakter efter en 100-point-skala, som er en underinddeling af 7-trinsskalaen. Bedømmelsen gives i forhold til det niveau, der kræves for at påbegynde uddannelsen.
Hvor mange point skal jeg have for at bestå en runde?
Du skal opnå mindst 40 ud af 100 point for at bestå.
Hvor mange ansøgere går videre til 2. runde?
RMC udvælger normalt to-tre gange så mange ansøgere til 2. runde, som der optages på uddannelsen. Alle får svar via mail.
Ansøgere, der går videre til 2. runde, får samtidig information om indhold og tidspunkt for indstillingsprøven.
Praktiske spørgsmål om indstillingsprøvens 2. runde
Hvilket sprog foregår indstillingsprøven på?
Indstillingsprøven afholdes normalt på dansk, men kan gennemføres på engelsk, hvis du ikke taler dansk.
Hvad sker der, hvis jeg bliver syg på prøvedagen?
Hvis du bliver syg, kan du komme til en sygeprøve – men kun med dokumenteret lægeerklæring, som skal være RMC i hænde senest 3 hverdage efter prøvedatoen. RMC fastsætter tidspunktet for sygeprøven, og du får besked hurtigst muligt. Du kan ikke selv vælge tidspunkt, og du betaler selv for lægeerklæringen.
Hvilket udstyr er der i prøvelokalet?
I prøvelokalet er der:
- PA
Lokale U110: Funktion-One PA + Allen & Heath ZED-1FX mixer
Lokale U111: Funktion-One PA + Allen & Heath ZED-1FX mixer - 18” BD jazz trommesæt
- 20” eller 22” BD rock trommesæt
- TC Electronic RH450 basforstærkerhoved + 2 x 12” kabinet eller Orange Terror Bass 1000 basforstærkerhoved + 4 x 10” kabinet
- AER Amp Two kontrabas combo
- Fender Blues Deluxe, Deluxe Reverb, Hot Rod Deluxe eller Orange RockerVerb 50 guitar combo
- Yamaha eller Steinway flygel
- Taske med bækkener + clutch
- Shure SM58 mikrofoner (5 tilgængelige)
- Mikrofonstativer
- Nodestativer
- Keyboardstativ
- Minijack til mixer
- Jack- og XLR-kabler
Specielle adaptere er ikke tilgængelige – medbring dine egne
Eller lignende. Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer, hvis det er nødvendigt. Hvis du ønsker at bruge andet udstyr, skal du selv medbringe det, men vær opmærksom på, at du har meget begrænset tid til opsætning.
Skal jeg selv medbringe noget udstyr til prøven i 2. runde?
Hvis du skal bruge noget udstyr, f.eks. instrumenter, pedaler eller forstærkere, som ikke fremgår af ovenstående gearliste, skal du selv medbringe det. Dine medmusikere skal medbringe egne instrumenter og eget udstyr. Vær blot opmærksom på hvor lang tid I har til at stille op og pakke ned.
Hvor lang tid har jeg prøvelokalet til rådighed til opstilling/opsætning inden prøven starter?
Prøvelokalet vil være til din disposition ca. 30 minutter før prøven starter.
Må der være andre personer med til fremlæggelsen og samtalen i 2. runde?
Nej. Du må ikke tage andre personer med til fremlæggelsen og samtalen i 2. runde.
Skal jeg selv medvirke som sanger eller instrumentalist til koncerten i 2. runde?
Ja.
Skal jeg have andre musikere/akkompagnatører med til koncerten i 2. runde?
Ja, egen gruppe til koncerten skal være med minimum én og maksimalt fire andre personer, som medvirker i koncerten.
Må jeg bruge elektroniske eller præindspillede elementer i min koncert?
Ja, hvis det er en integreret del af din live-performance, og at du stadig selv spiller eller synger til koncerten.
Tæller lydteknikere med i de fire musikere/akkompagnatører man må have med?
Ja.
Hvordan foregår koncerten i 2. runde?
Du spiller en koncert for bedømmelsespanelet der består af to personer. Du er kunstnerisk ansvarlig for hvordan din musik fremføres i prøvelokalet.
Hvad går fremlæggelsen i 2. runde ud på?
Ved fremlæggelsen, som er mundtlig, skal du kort beskrive de arbejdsmetoder du har anvendt til at udvikle den musik, du har præsenteret, og sætte musikken og din kunstneriske praksis i relation til kontekster, som du mener er relevante for dit arbejde (fx genrer, stilarter, traditioner, udtryksformer, scener, kunstneriske miljøer, andre komponister, kunstnere, musikere, metoder, etc.).
Hvad går samtalen ud i 2. runde ud på?
Samtalen tager udgangspunkt i din koncert med egen gruppe, din fremlæggelse og dit CV.
Efter prøven
Hvor mange ansøgere optages?
Normalt ca. 2 studerende pr. årgang.
Kan jeg få feedback, hvis jeg ikke bliver optaget?
Alle ansøgere, der ikke bliver optaget, tilbydes en kort telefonsamtale på 10 minutter med den ansvarlige prøveleder, som vil uddybe dit bedømmelsesresultat med udgangspunkt i de anvendte bedømmelseskriterier.
Dette tilbud gælder kun for de ansøgere der går videre fra 1. runde.
Hvad hvis jeg består, men ikke får en studieplads?
Et begrænset antal kvalificerede ansøgere kan få en plads på ventelisten. Indtil 1. juli kan ventelisteansøgere blive tilbudt en studieplads, hvis der bliver ledige pladser.
| Uddannelsen åbner for ansøgninger | 16. december 2025 |
| Online informationsmøde via Teams | 13. januar 2026 kl. 14.50-15.35 |
| Frist for online ansøgning | 3. februar 2026 kl. 12.00 |
| 1. runde: Du er ikke selv til stede | 9. - 27. februar 2026 |
| Svar på 1. runde via email | 5. marts 2026 |
| 2. runde: Du deltager i prøven på RMC | 7. - 10. april 2026 |
| Svar på 2. runde via email | 16. april 2026 |
| Online møde via Teams for ansøgere tilbudt studieplads | 21. april 2026 kl. 16.00-17.00 |
| Studiestart | 17. august 2026 |
I uddannelsens studieordning kan du læse mere om uddannelsens formål og opbygning og finde uddybende beskrivelser af de enkelte fag i uddannelsen.
Herunder kan du se en liste over RMC-undervisere på uddannelsen i det aktuelle studieår, både fastansatte og timelærere.
For liste over undervisere på Norges Musikkhøjskole i Oslo og Högskolan för Scen och Musik i Gøteborg henvises til institutionernes hjemmesider.
RMC lægger ved sammensætning af lærergruppen vægt på diversitet, hvad angår genre og faglighed.
Du tilbydes som studerende et bredt spekter af faglige impulser fra såvel fastansatte lærere som timelærere og eksterne kursuslærere.
Inden for uddannelsens centrale fagområder vil den del af undervisningen, der varetages af fastansatte lærere, som udgangspunkt ikke overstige to tredjedele af det samlede timetal.
I forbindelse med kurser, projekter og lignende vil du desuden have mulighed for at møde en lang række eksterne undervisere.
Kunstnerisk Udviklingsarbejde / Artistic Development Work
Kasper Tranberg
Anders Mathiasen
Soffie Viemose
Jacob Anderskov
Kunstnerisk udviklingsarbejde (individuel, faglig vejledning) / Artistic Development Work (Individual Subject-specific Tuition)
Bisse
Helena Rebensdorff
Mette Damm
Gustav Broman
Lotte Anker
Will Vinson
Cristián Vogel
Mads Kinnerup
Ingela Hellsten
Anja Jacobsen
Christian Balvig
Sofie Birch
Peter Bruun
Ditte Berkeley
Peter Bruun
Samuel Hällkvist
Anne Rosing
SØS Gunver Ryberg
Rune Risager
Philip Dizack
Christian Balvig
Marcela Lucatelli
Music Performance
Flavia Huarachi Jørgensen
Simon Toldam
Entreprenørskab / Entrepreneurship
Laura Nyhus Kaae
Christian Taagehøj
Eksternt Integreret Modul / External Integrated Module
Anders Mathiasen
Kasper Tranberg
Qarin Wikström
Christian Taagehøj
Laura Nyhus Kaae
Kandidatprojekt / Master Project
Niels Lyhne Løkkegaard
Qarin Wikström
Kasper Tranberg
Marcela Lucatelli
Valgfag / Electives
Simin Stine Ramezanali
Jens Bjørnkjær
Simon Toldam
Mads Kinnerup Jørgensen
Anders Stig Møller
Pablo Llambias
Jens Skou Olsen
Louise Foo
Maria Laurette Friis
Niklas Schak
Fag og ECTS
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- ECTS pr. fag
Komposition/ Performance
45 ECTS
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- ECTS pr. fag
Komposition/ Performance
- 15
- 15
- 15
- 45
Valgfag
22.5 ECTS
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- ECTS pr. fag
Valgfag
- 7.5
- 7.5
- 7.5
- 22.5
Semesterprojekt
22.5 ECTS
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- ECTS pr. fag
Semesterprojekt
- 7.5
- 7.5
- 7.5
- 22.5
Kandidatprojekt
30 ECTS
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- ECTS pr. fag
Kandidatprojekt
- 30
- 30