En uddannelse for komponister, som vil arbejde professionelt med komposition på tværs af forskellige formater.
For dig, som vil fordybe dig i at udvikle dit musikalske udtryk og etablere et bredt orienteret kunstnerisk virke – selvstændigt og i samarbejde med andre.
| Uddannelsen åbner for ansøgninger | 21. oktober 2026 |
| Informationsmøde på RMC | 26. oktober 2026 kl. 17:00-19:30 |
| Frist for online ansøgning | 1. december 2026 kl. 12:00 |
| 1. runde Du er ikke selv til stede | 4-5. januar 2027 |
| Svar på 1. runde via email | 15. januar 2027 |
| 2. runde Du deltager i prøven på RMC | 25-27. januar 2027 |
| Svar på 2. runde via email | 17. februar 2027 |
| Online møde for ansøgere tilbudt en studieplads | februar 2027 - info følger |
| Studiestart | 16. august 2027 |
Vil du udvikle dit eget musikalske udtryk – og samtidig lære at komponere og skabe musik til andre og andet på tværs af forskellige musikalske formater? Og vil du gerne møde studerende fra konservatoriets andre uddannelseslinjer og blive en del af et åbent, inspirerende studiemiljø?
Så giver bacheloruddannelsen i Komposition på RMC dig de bedste muligheder.
Uddannelsen er for dig, der vil fordybe dig i skabende processer og som ønsker at udforske en bred vifte af kompositoriske tilgange og formater. Her bliver du understøttet i at udvikle dit håndværk og styrket i at finde dit eget kunstneriske ståsted.
Centralt i uddannelsen står faget Kunstnerisk Udviklingsarbejde (KUA), hvor du skaber ny musik ud fra dine egne ideer og gennem din egen kunstneriske praksis. Du lærer at afprøve og udvikle nye kunstneriske metoder, at dokumentere og formidle din proces til andre – og at reflektere over både dit eget og andres arbejde. Det hele sker i et åbent og kreativt studiemiljø, hvor refleksion, feedback og fælles læring er en vigtig del af undervisningen.
Du arbejder med komposition i mange former, fra arrangementer og værkproduktion til elektroniske og akustiske formater og tværæstetiske samarbejder. Samtidig lærer du at sætte din musik og kunstneriske praksis i relation til en bredere omverden på tværs af musikliv og samfund, og du får erfaring med at reflektere over musikkens rolle i forskellige kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge.
Et vigtigt element i uddannelsen er det musikpædagogiske fagområde, hvor du arbejder med at skabe rammer for andres musikalske udvikling. Du lærer at udvikle undervisningsformer og samskabende tilgange, og får kompetencer i at opbygge sunde arbejdsfællesskaber. På den måde styrker du din evne til at dele din viden og kunstneriske praksis med andre – både som underviser og som medskaber af fællesskaber i musiklivet.
I løbet af uddannelsen rykker du under forløbet Eksternt, kollaborativt, integreret projekt (EKIP), ud af huset, hvor du sammen med medstuderende udvikler og gennemfører et projekt i samarbejde med partnere fra musik- og kulturlivet og andre sektorer i samfundet. Her afprøver du din kunnen uden for skolen, bygger netværk og får erfaring med, hvordan din kunstneriske og pædagogiske praksis kan skabe værdi og forandring i mødet med andre mennesker og miljøer.
Som studerende vil du opleve en vekselvirkning mellem individuel undervisning, gruppeforløb, projekter og selvstændigt arbejde. Du vil møde studerende fra andre linjer og uddannelser, hvor der lægges vægt på at skabe et inspirerende fællesskab og studiemiljø på RMC.
Efter bacheloruddannelsen har du et stærkt kunstnerisk fundament og en selvstændig kompositorisk profil. Du har etableret et netværk, du kan bygge videre på i dit professionelle liv, hvor du vil være rustet til at skabe kunstneriske projekter, både individuelt og i samarbejde med andre. Uddannelsen giver dig også grundlag for at søge videre på en kandidatuddannelse på RMC eller andre konservatorier i Danmark og i udlandet.
Uddannelsen varer tre år (180 ECTS), er et fuldtidsstudie med mødepligt, og afsluttes med et selvstændigt bachelorprojekt, som du præsenterer ved en offentlig afgangskoncert på en af RMC’s scener.
I dropdown-menuen Studieordning kan du læse mere om uddannelsens fag, opbygning og indhold.
Alle kan søge ind på bacheloruddannelsen Komposition. Der kræves ingen bestemt baggrund, og alle genrer og musikalske udtryk er velkomne.
Du behøver ikke selv at spille eller synge – det er dit kompositoriske arbejde, der er i centrum.
Alle der søger om optagelse får deres ansøgning bedømt ved optagelsesprøvens 1. runde
Du ansøger online via Studieoptag, hvor du opretter en profil, udfylder ansøgningsskemaet og uploader dit materiale til både optagelsesprøvens 1. og 2. runde.
Ansøgningsfristen er 1. december kl. 12:00 CET.
Det koster 600 kroner at ansøge.
Der optages normalt 8 studerende på uddannelsen.
Læs mere om krav til materialet under Om ansøgningen i dropdown-menuen.
Læs mere om prøveforløbet under Om optagelsesprøven i dropdown-menuen.
Når du søger ind på uddannelsen, skal du oprette en profil på Studieoptag, udfylde ansøgningsskemaet og uploade dit materiale til optagelsesprøven.
Du skal uploade materiale til både 1. og 2. runde inden ansøgningsfristen.
Ansøgningen skal indeholde
Portfolio A til 1. runde
- 2-3 musikeksempler, som du selv har komponeret, og som du mener giver et relevant indblik i din praksis som skabende komponist.
Musikeksemplerne må gerne være uddrag af længere værker. (filformat: mp3, samlet varighed 7-8 min.) - Noder/partiturer/grafisk notation, tekster, hvis det indgår i dit arbejde. (filformat: pdf)
- Supplerende oplysninger med korte beskrivelser af hvordan musikken er skabt (maksimalt 500 anslag pr. musikeksempel), og med præcis angivelse af din egen og eventuelt andres roller i forbindelse med hver af de uploadede musikeksempler (maksimalt 250 anslag pr. musikeksempel).
Hvis eksemplerne er uddrag af længere værker, skal det angives.
For portfolio A gælder
Du skal selv have komponeret al musikken, ingen co-writes er tilladt, dog er tekstskrivning ikke omfattet af dette krav.
Portfolio B til 2. runde
- 2-3 musikeksempler, som du selv har komponeret, og som du mener giver et relevant indblik i din praksis som skabende komponist.
Musikeksemplerne må gerne være uddrag af længere værker. (filformat: mp3, samlet varighed 7-8 min.) - Noder/partiturer/grafisk notation, tekster, hvis det indgår i dit arbejde. (filformat: pdf)
- Supplerende oplysninger med korte beskrivelser af hvordan musikken er skabt (maksimalt 500 anslag pr musikeksempel), og med præcis angivelse af din egen og eventuelt andres roller i forbindelse med hver af de uploadede musikeksempler (maksimalt 250 anslag pr musikeksempel).
Hvis eksemplerne er uddrag af længere værker, skal det angives.
For portfolio B gælder
Du skal selv have komponeret musikken, dog kan 1 musikeksempel (max 3 min.) være skrevet i samarbejde med andre. Tekstskrivning er ikke omfattet og indgår ikke i bedømmelsen.
Musikeksemplerne i portfolio B må ikke være identiske med det materiale, som du har uploadet til portfolio A.
For begge portfolier gælder
Du behøver ikke selv at medvirke som musiker/sanger, og det er ikke et krav at kunne spille på et instrument.
Du må gerne benytte andre musikere og lydteknikere, men du skal selv være kunstnerisk ansvarlig for værkernes endelige form og udtryk.
Alle genrer og udtryk er velkomne.
Aktivitetsoversigt
- Udvalgte musikrelaterede aktiviteter og projekter de seneste 3 år, som har været vigtige for dig i din udvikling, og som du mener er relevante for den uddannelse, du søger optag på.
- Beskriv op til 6 musikrelaterede aktiviteter.
Ansøgningsgebyr
Det koster 600 kr. at søge ind. Gebyret dækker en del af RMC’s omkostninger ved behandling af ansøgninger og afvikling af prøver.
Beløbet refunderes ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Ansøgningsfrist
Fristen for ansøgninger er 1. december kl. 12:00 CET. Hvis denne dato falder på en lørdag, søndag eller helligdag, er ansøgningsfristen kl. 12:00 CET den førstkommende hverdag.
Se også FAQ om ansøgning og optagelsesprøve i dropdown-menuen.
Optagelsesprøven til bacheloruddannelsen Komposition foregår i to runder. Alle der søger om optagelse får deres ansøgning bedømt ved optagelsesprøvens 1. runde.
1. runde
Ved optagelsesprøvens 1. runde er du ikke selv til stede.
På grundlag af din portfolio A, som du har indsendt, foretager et bedømmelsespanel, bestående af to censorer, en samlet bedømmelse ud fra disse kriterier:
- I hvilken grad du kan skabe og formidle musik der er præget af et selvstændigt kunstnerisk udtryk.
- I hvilket omfang du har de færdigheder inden for komposition der er nødvendige for at skabe og formidle din musik og dit kunstneriske udtryk, herunder færdigheder i at udvikle klang, tekstur, melodik, harmonik, rytmik, form og arrangement.
Bedømmelsen foretages efter en 100-point-skala som er en underinddeling af 7-trinsskalaen. Du skal opnå minimum 40 point, svarende til 02 efter 7-trins-skalaen, for at bestå prøven. Bedømmelsen gives i forhold til det niveau, der kræves for at påbegynde uddannelsen.
RMC udvælger normalt to-tre gange så mange ansøgere til 2. runde, som der optages på uddannelsen.
Alle får svar via mail. Ansøgere, der går videre til 2. runde, får samtidig information om indhold og tidspunkt for prøven samt en kompositionsopgave til 2. runde.
Der gives ikke feedback til afviste ansøgere.
2. runde
2. runde består af en prøve på RMC hvor du skal være til stede.
Ved 2. runde foretages bedømmelsen af et bedømmelsespanel bestående af fire censorer.
Prøven omfatter en værkfremlæggelse, en fremlæggelse af en tilsendt opgave og en samtale, og varer 35 minutter inkl. skift.
Du må ikke tage andre personer med til fremlæggelse af opgaven og til samtalen.
Værkpræsentation af en eller flere egne kompositioner. Værkpræsentationen kan du vælge at gennemføre live eller som afspilning, eller i en kombination af disse. (10 minutter)
- De præsenterede værker må ikke være identiske med det materiale, som du har uploadet til portfolio A og portfolio B.
- Du skal selv have komponeret, arrangeret og produceret al musikken, ingen co-writes er tilladt, dog er eventuel tekstskrivning ikke omfattet af dette krav.
- Du må gerne benytte dig af andre musikere og lydteknikere, men du er selv kunstnerisk ansvarlig for værkernes endelige form og udtryk.
- Du behøver ikke selv at medvirke som musiker/sanger, og det er ikke et krav at kunne spille på et instrument.
- Vælger du at gennemføre din værkpræsentation live, kan der maksimalt medvirke fem musikere.
- Vælger du at gennemføre din værkpræsentation som afspilning eller indgår anvendelse af computer i din fremlæggelse, skal du selv medbringe computer.
- Hvis notation og tekster indgår i arbejdsformen, skal du medbringe noder, partiturer eller anden grafisk notation og tekster til musikeksemplerne, og materialet skal medbringes på fysisk print i tre eksemplarer.
- Alle musikalske udtryk er velkomne.
Fremlæggelse af den tilsendte kompositionsopgave. Fremlæggelsen skal både rumme en præsentation af det musikalske resultat – enten live eller som indspilning – og en mundtlig beskrivelse af dit arbejde. (5 minutter)
Samtale mellem dig og bedømmelsespanelet, som tager udgangspunkt i din værkpræsentation, den tilsendte kompositionsopgave, materialet i din portfolio B og aktivitetsoversigten. (20 minutter)
På grundlag af din værkpræsentation, din fremlæggelse af kompositionsopgaven, materialet i din indsendte portfolio B og samtalen foretages en samlet bedømmelse ud fra følgende kriterier:
- I hvilken grad du kan skabe og formidle musik der er præget af et selvstændigt kunstnerisk udtryk;
- I hvilket omfang du har de færdigheder inden for komposition der er nødvendige for at skabe og formidle din musik og dit kunstneriske udtryk, herunder færdigheder i at udvikle klang, tekstur, melodik, harmonik, form og arrangement;
- I hvilket omfang du kan anvende relevante kompositionsmetoder til at skabe, bearbejde og udvikle musikalsk materiale;
- I hvilket omfang du kan reflektere over din egen kunstneriske praksis, dine processer og metoder;
- I hvilket omfang du kan relatere din kunstneriske praksis til forskellige sammenhænge (fx genrer, stilarter, traditioner, udtryksformer, scener, kunstneriske miljøer, andre komponister, kunstnere, musikere, metoder, etc.);
- I hvilken grad du kan reflektere over din egen læring og udvikling og hvad du har behov for at lære;
- I hvilken grad du kan reflektere over dine erfaringer med at samarbejde med andre.
Bedømmelsen foretages efter en 100-point-skala, som er en underinddeling af 7-trinsskalaen. Du skal opnå minimum 40 point, svarende til 02 efter 7-trins-skalaen, for at bestå prøven. Bedømmelsen gives i forhold til det niveau, der kræves for at påbegynde uddannelsen.
Optagelse
De ansøgere, der har opnået de højeste pointtal i bedømmelsen ved 2. runde, tilbydes optagelse på uddannelsen.
Konservatoriet kan i forbindelse med beslutning om optagelse tage hensyn til musiklivets behov.
Der optages normalt 8 studerende på uddannelsen. På grund af det begrænsede antal studiepladser kan konservatoriet blive nødt til at afvise ansøgere, selvom de har bestået optagelsesprøven.
Du vil via mail få at vide, om du er optaget.
Alle ansøgere, der ikke bliver optaget, tilbydes en kort telefonsamtale på 10 minutter med den ansvarlige prøveleder, som vil uddybe dit bedømmelsesresultat med udgangspunkt i de anvendte bedømmelseskriterier.
Et begrænset antal kvalificerede ansøgere, som ikke bliver optaget på grund af begrænsede studiepladser, kan få en plads på ventelisten. Indtil 1. juli kan ventelisteansøgere blive tilbudt en studieplads, hvis der bliver ledige pladser.
Se også FAQ om ansøgning og optagelsesprøve i dropdown-menuen.
Spørgsmål til ansøgningen
Hvem kan søge?
Alle kan søge ind på bacheloruddannelsen i Komposition, og får deres ansøgning bedømt ved optagelsesprøvens 1. runde. Alle genrer og udtryk er velkomne, og der kræves ingen bestemt uddannelsesmæssig baggrund.
Hvordan søger jeg?
Du søger online via Studieoptag, hvor du opretter en profil, udfylder ansøgningsskemaet og uploader dine filer.
Hvornår er ansøgningsfristen?
1. december kl. 12.00 CET. Hvis fristen falder på en weekend eller helligdag, flyttes den til den førstkommende hverdag.
Kan jeg søge flere uddannelser på RMC?
Ja, du kan søge flere uddannelser på RMC. Optagelsesprøverne er ikke koordinerede.
Kan jeg søge på andre konservatorier?
Ja, RMC’s optagelsesprøve er uafhængig af andre konservatorier. Du må gerne søge ind flere steder – også flere uddannelser på RMC – men prøverne er ikke koordinerede.
Koster det noget at søge?
Ja, ansøgningsgebyret er 600 kr. Beløbet dækker en del af RMC’s udgifter til prøverne og refunderes ikke efter ansøgningsfristens udløb. Søger du flere uddannelser, skal du betale gebyr for hver uddannelse, du søger.
Hvad skal ansøgningen indeholde?
Det kan du læse om i afsnittet Om ansøgningen i dropdown-menuen.
Er der noget krav om genrer og musikalske udtryk?
Nej. Alle genrer og musikalske udtryk er velkomne.
Skal jeg selv medvirke som musiker/sanger på det materiale jeg uploader?
Nej. Du behøver ikke selv at medvirke som musiker/sanger. Dit kompositoriske arbejde er i centrum.
Må jeg uploade værker, hvor andre musikere medvirker?
Ja, men du skal tydeligt angive din egen rolle. Panelet vurderer dit kompositoriske bidrag.
Skal jeg indsende noder, partiturer, grafisk notation eller tekster?
Kun hvis det indgår i dit arbejde (pdf).
Hvad hvis mine musikeksempler er længere end det fastsatte antal minutter?
Tidsrammen er fælles for alle og skal overholdes. Panelet bedømmer ikke mere end de angivne minutters musikeksempler. Hvis du ikke holder dig inden for denne tidsramme, påvirker det din samlede bedømmelse, da du ikke har vist at du kan prioritere dit materiale i forhold til at give et relevant indblik i din praksis som komponist.
Må portfolioen til 2. runde indeholde samme materiale som de uploadede musikeksempler til 1. runde?
Nej. Portfolioen til 2. runde skal bestå af nyt materiale i forhold til 1. runde.
Må jeg bruge samples (fx fra Splice)?
Ja, så længe du selv står for den kunstneriske bearbejdning.
Må jeg bruge samples eller materiale, der kan ligge tæt på andres værker?
Ja. Optagelsesprøven regnes ikke som en offentlig fremførelse, så der er ingen juridiske problemer i forhold til copyright.
Kan brug af samples få betydning for min bedømmelse?
Ja. Panelet kan vurdere, hvordan din praksis vil kunne fungere professionelt fremover. Hvis dit værk bygger på tilgange til copyright, som gør det umuligt at dele musikken i en professionel sammenhæng, kan det indgå i den faglige vurdering.
Hvad er en aktivitetsoversigt?
I aktivitetsoversigten skal du beskrive op til 6 udvalgte musikrelaterede aktiviteter og projekter fra de seneste 3 år i forhold til at skabe musik, udøve musik, producere musik, undervise i musik, formidle musik, uddanne dig i musik og andre aktiviteter i musiklivet, som har været vigtige for dig i din udvikling, og som du mener er relevante for den uddannelse, du søger optagelse på. I selve ansøgningsskemaet finder du en ramme for beskrivelse af aktiviteterne.
Spørgsmål til optagelsesprøven
Hvem kommer til optagelsesprøve?
Alle der søger om optagelse på bacheloruddannelsen Komposition, får deres ansøgninger bedømt ved optagelsesprøvens 1. runde.
Hvordan er optagelsesprøven opbygget?
Det kan du læse om i afsnittet Om optagelsesprøven i dropdown-menuen.
Hvordan vurderes jeg i 1. runde?
Det kan du læse om i afsnittet Om optagelsesprøven i dropdown-menuen.
Hvordan vurderes jeg i 2. runde?
Det kan du læse om i afsnittet Om optagelsesprøven i dropdown-menuen.
Gives der karakter i begge runder?
Ja. Der gives karakter efter en 100-point-skala, som er en underinddeling af 7-trinsskalaen. Bedømmelsen gives i forhold til det niveau, der kræves for at påbegynde uddannelsen.
Hvor mange point skal jeg have for at bestå en runde?
Du skal opnå mindst 40 ud af 100 point for at bestå.
Hvor mange ansøgere går videre til 2. runde?
RMC udvælger normalt 2-3 gange så mange ansøgere til 2. runde, som der optages på uddannelsen. Alle får svar via mail. Ansøgere, der går videre til 2. runde, får samtidig information om indhold og tidspunkt for prøven.
Praktiske spørgsmål om prøven
Hvilket sprog foregår optagelsesprøven på?
Prøven afholdes normalt på dansk, men kan gennemføres på engelsk, hvis du ikke taler dansk.
Hvad sker der, hvis jeg bliver syg på prøvedagen?
Hvis du bliver syg, kan du komme til en sygeprøve. Det kræver en lægeerklæring, som RMC skal modtage senest 3 hverdage efter prøvedatoen. RMC fastsætter tidspunktet for sygeprøven, og du får besked hurtigst muligt. Du kan ikke selv vælge tidspunkt, og du betaler selv for lægeerklæringen.
Hvilket udstyr er der i prøvelokalet?
I prøvelokalet er der:
- Skærm (hdmi)
- PA
Lokale U110: d&b PA + Allen & Heath ZED-12FX mixer
Lokale U111: JBL PA + Allen & Heath ZED-12FX mixer - 18” BD jazz trommesæt
- 20” eller 22” BD rock trommesæt
- TC Electronic RH450 basforstærkerhoved + 2 x 12” kabinet eller Orange Terror Bass 1000 basforstærkerhoved + 4 x 10” kabinet
- AER Amp Two kontrabas combo
- Fender Blues Deluxe, Deluxe Reverb eller Hot Rod Deluxe guitar combo
- Orange Rockerverb 50 combo
- Yamaha eller lignende flygel
- Taske med bækkener + clutch
- Shure SM58 mikrofoner (5 tilgængelige)
- Mikrofonstativer
- Nodestativer
- Keyboardstativ
- Minijack til mixer
- Jack- og XLR-kabler
- Specielle adaptere er ikke tilgængelige – medbring dine egne
Eller lignende. Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer, hvis det er nødvendigt.
Hvis du ønsker at bruge andet udstyr, skal du selv medbringe det, men vær opmærksom på, at du har meget begrænset tid til opsætning.
Skal jeg selv medbringe noget udstyr til prøven i 2. runde?
Hvis du skal bruge noget udstyr, som ikke fremgår af ovenstående gearliste, skal du selv medbringe det. I tilfælde af at du præsenterer dine værker live, må evt. musikere gerne medbringe egne instrumenter.
Hvor lang tid har jeg prøvelokalet til rådighed til opstilling/opsætning inden prøven starter?
Prøvelokalet vil være til din disposition ca. 30 minutter før prøven starter.
Må der være andre personer med til samtalen i 2. runde?
Nej, du må ikke tage andre personer med til samtalen.
Du må kun have andre personer med til din værkpræsentation i 2. runde, hvis du vælger at fremføre musik live.
Hvordan skal jeg præsentere min musik til værkpræsentationen i 2. runde?
Du er kunstnerisk ansvarlig for hvordan din musik præsenteres i prøvelokalet. Du kan fx vælge at medbringe musikere som opfører dine kompositioner, du kan vælge at afspille din musik fra en computer eller et andet medbragt medie, eller du præsentere det i en kombination af live opførelse og indspillet materiale. Du har selv ansvar for at medbringe musikere (max 4, inkl. lydtekniker) hvis du vil præsentere musikken live.
Kan jeg fremføre værker live til 2. runde?
Ja. Du kan vælge at fremføre et eller flere værker live.
Kan jeg tage andre musikere med til værkpræsentationen?
Ja, du kan vælge at medbringe musikere (max 4 musikere inkl. lydtekniker), som opfører dine kompositioner live. De må dog ikke medvirke i resten af prøven og til samtalen.
Kan jeg afspille musik i stedet for at spille live?
Ja, du kan afspille din musik fra computer eller et andet medbragt medie.
Må jeg bruge elektroniske eller præindspillede elementer hvis jeg fremfører mine værker live?
Ja, så længe det fremgår tydeligt, hvordan du kunstnerisk arbejder med materialet.
Hvad går den tilsendte kompositionsopgave til 2. runde ud på?
Du får forud for 2. runde en kort kompositionsopgave, som du forbereder før prøven og fremlægger til selve prøven.
Hvad går samtalen i 2. runde ud på?
Samtalen tager udgangspunkt i din værkpræsentation, den tilsendte kompositionsopgave, din portfolio B og din aktivitetsoversigt.
Efter prøven
Hvor mange ansøgere optages?
Normalt 8 studerende per årgang.
Kan jeg få feedback, hvis jeg ikke bliver optaget?
Ja, du bliver tilbudt en kort telefonsamtale med prøvelederen om din bedømmelse.
Dette tilbud gælder kun for de ansøgere der går videre fra 1. runde.
Hvad hvis jeg består, men ikke får en studieplads?
Et begrænset antal kvalificerede ansøgere kan få en plads på ventelisten.
Indtil 1. juli kan ventelisteansøgere blive tilbudt en studieplads, hvis der bliver ledige pladser.
I uddannelsens studieordning kan du læse mere om uddannelsens formål og opbygning og finde uddybende beskrivelser af de enkelte fag i uddannelsen.
Herunder kan du se en liste over undervisere på uddannelsen i det aktuelle studieår, både fastansatte og timelærere.
RMC lægger ved sammensætning af lærergruppen vægt på diversitet, hvad angår genre og faglighed. Du tilbydes som studerende et bredt spekter af faglige impulser fra såvel fastansatte lærere som timelærere og eksterne kursuslærere. Inden for uddannelsens centrale fagområder vil den del af undervisningen, der varetages af fastansatte lærere, som udgangspunkt ikke overstige to tredjedele af det samlede timetal.
I forbindelse med kurser, projekter og lignende vil du desuden have mulighed for at møde en lang række eksterne undervisere.
Kunstnerisk Udviklingsarbejde / Artistic Development Work
Anders Mathiasen
Nikolaj Hess
Anja Tietze Lahrmann
Kasper Tranberg
Qarin Wikström
Kunstnerisk Udviklingsarbejde (individuel, faglig vejledning) / Artistic Development Work (Individual Subject-specific Tuition)
Hein Westgaard
Birk Gjerlufsen Nielsen
Anders Stig Møller
Bod
Anders Hjernø
Fredrik Lundin
Marcela Lucatelli
Lo Ersare
Sofie Kallan
Kristoffer Rosing-Schow
Ingrid Laubrock
Adam Lilienfeldt
Pablo Llambias
Anders Stig Møller
Helena Rebensdorff
Anders P Jensen
Lars Bech Pilgaard
Helena Rebensdorff
Cæcilie Trier
Lo Kristenson
Anders Vestergaard
Jaleh Negari
Mark Solborg
Calum Builder
Morten Middelbo
Louise Dam Eckardt Jensen
Randi Laubek
Sandra Boss
Nils Bo Davidsen
Valentina Magaletti
Victor Kaas
Rebecca Molina
Pablo Llambias
Peter Navarro-Alonso
Specialisering / Specialisation
Anders P Jensen
Pablo Llambias
Michael Møller
Eksternt, kollaborativt, integreret projekt / External, Collaborative, Integrated Project
Christian Taagehøj
Kim Boeskov
Malene Bichel
Niels Lyhne Løkkegaard
Rikke Heinsen
Soffie Viemose
Eksternt, kollaborativt, integreret projekt (individuel, faglig vejledning) / External, Collaborative, Integrated Project (Individual Subject-specific Tuition)
Gry Worre Hallberg
Anders Lauge Meldgaard
Marc Facchini-Madsen
Pablo Llambias
Lea Guldditte Hestelund
Lykke Meyer Vejborg Jakobsen
Maria Laurette Friis
Morten Suder Riis
Jacob Kirkegaard
François Bonnet
Anna Johanne Jensen
Johan Wieth
Andreas Liebmann
Mimmi Bie
Søs Gunver Ryberg
Joakim Lindberg
Trine Løvenrose Pedersen
Simin Stine Ramezanali
James Whipple
Michael Breiner
Signe Lykke
Lukas Quist Lund
Rune Søchting
Bachelorprojekt / Bachelor Project
Marcela Lucatelli
Niels Lyhne Løkkegaard
Soffie Viemose
Musikpædagogik og læring / Music Education and Learning
Albert Raft Rasmussen
Clara Vuust
Aisha Thorsen
Jens Skou Olsen
Kim Boeskov
Malene Bichel
Sergio Garcia Cuesta
Malene Bichel
Nicolai Kaas Claesson
Morten Lundsby
Eva Brandt
Komposition, arrangement, production, analyse / Composition, Arranging, Production, Analysis
Anders P Jensen
Jens Bjørnkjær
Anders P Jensen
Michael Møller
Simin Stine Ramezanali
Alexandra Hallén
Mark Solborg
Mads Bergland
Karen Juhl Jensen
Kunst- og kulturstudier / Art and Culture Studies
Henrik Marstal
Anders P Jensen
Eduardo Abrantes
Camille Behrend Roth
Jens Tang Kristensen
Cecilie Feldvoss Christiani
Mathias Schønberg
Entreprenørskab
Christian Taagehøj
Laura Nyhus Kaae
Fag og ECTS: Komposition
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- 5. Sem.
- 6. Sem.
- ECTS pr. fag
KUA (Kunstnerisk Udviklingsarbejde)
40 ECTS
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- 5. Sem.
- 6. Sem.
- ECTS pr. fag
KUA (Kunstnerisk Udviklingsarbejde)
- 10
- 10
- 10
- 10
- 40
Musikpædagogik
30 ECTS
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- 5. Sem.
- 6. Sem.
- ECTS pr. fag
Musikpædagogik
- 7.5
- 7.5
- 7.5
- 7.5
- 30
Specialisering: Komposition
30 ECTS
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- 5. Sem.
- 6. Sem.
- ECTS pr. fag
Specialisering: Komposition
- 10
- 10
- 5
- 5
- 30
Kunst- og kulturstudier
10 ECTS
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- 5. Sem.
- 6. Sem.
- ECTS pr. fag
Kunst- og kulturstudier
- 2.5
- 2.5
- 2.5
- 2.5
- 10
Komposition, Arrangement, Produktion, Analyse
10 ECTS
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- 5. Sem.
- 6. Sem.
- ECTS pr. fag
Komposition, Arrangement, Produktion, Analyse
- 5
- 5
- 10
EKIP (Eksternt, kollaborativt, integreret projekt)
30 ECTS
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- 5. Sem.
- 6. Sem.
- ECTS pr. fag
EKIP (Eksternt, kollaborativt, integreret projekt)
- 30
- 30
Entreprenørskab
10 ECTS
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- 5. Sem.
- 6. Sem.
- ECTS pr. fag
Entreprenørskab
- 10
- 10
Bachelorprojekt
20 ECTS
Fag
- 1. Sem.
- 2. Sem.
- 3. Sem.
- 4. Sem.
- 5. Sem.
- 6. Sem.
- ECTS pr. fag
Bachelorprojekt
- 20
- 20