Video
Video: Nye soundtracks til gamle stumfilm
Studerende fra RMC puster nyt sonisk liv i stumfilm fra Filminstituttets arkiv.
Hvordan lyder Asta Nielsens gauchodans i 2023? Hvordan skaber man lyduniverset omkring en Mars-landing i en science fiktion-film fra 1918?
I undervisningsforløbet Sounding Silents komponerer studerende fra RMC helt ny musik og lyd til gamle danske stumfilm. Foruden RMC og Det Danske Filminstitut (DFI) er også Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) en del af samarbejdet.
Det første holds ni film havde urpremiere på Cinematekets årlige stumfilmfestival i starten af året og kan nu også ses – og ikke mindst høres – på Filminstituttets streamingsite Stumfilm.dk:
Sounding Silents på Stumfilm.dk
I videoen herunder fortæller RMC-studerende Rosanna Lorenzen og Adrian Barstad Andreasen mere om Sounding Slients og den kreative proces bag deres soundtracks.