Nyhed
30.5.23

Afgang 2023: Det bedste af det næste

Sommeraftenerne på Holmen er spækket med mangfoldige musikoplevelser under RMC Afgangsfestival 2023 med 55 gratis koncerter og events.

RMC Afgangsfestival er Københavns store festival for upcoming musik og lydkunst: to ugers sommeraftener på Holmen midt i byen med eksklusive og ganske gratis musikoplevelser fra toppen af vækstlaget.

Over 50 afsluttende koncerter og præsentationer med musikere, sangskrivere, producere og komponister fra uddannelserne på Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) er på programmet i år – med musik i alle genrer, afarter og krydsninger mellem pop, jazz, rock, urban, folk, metal, electronica, avantgarde og lydinstallation.

Se spilleplanen

Som en ultralokal og gratis udgave af showcase-festivaler som Spot og By:larm er RMC Afgangsfestival dermed en unik og bredspektret mulighed for at opleve det bedste af det næste. Og igen i 2023 er det kunstneriske niveau tårnhøjt hos kuldet af udklækkede talenter og stjernespirer, når den mangfoldige koncertrække indtager RMC’s koncertsale og eventlokaler den 12. til 22. juni.

Alle er velkomne på RMC under afgangsfestivalen: De otte festivaldage er uden entré eller forhåndsregistrering, så det er blot at dukke op, tanke i barerne og gå på opdagelse i lyden af morgendagen.

Mikkeller ruller ølvognen ind i gården alle dage, hvor også sulten kan stilles med gryderetter fra Jacob & the Spices (se Facebook-event for dagens retter).

 

  • Hvad: RMC Afgangsfestival 2023
  • Hvornår: Mandag 12. juni - torsdag 22. juni
  • Hvor: Rytmisk Musikkonservatorium (RMC), Leo Mathisens Vej 1, 1437 Kbh K
  • Hvordan: Gratis adgang alle dage

Følg Facebook-event for seneste updates

Se spilleplanen med detaljerede foromtaler af koncerterne

festivalgrafik

Mere info?

12. - 22. juni

55 koncerter + events

Gratis adgang alle dage

festivalgrafik