Afgang 2022: Naja Johanne Brandt
Koncertsalen, RMC
Leo Mathisens Vej 1
Kbh K 1437
Danmark
Yanaja skaber et genkendeligt men samtidig originalt og udfordrende lydbillede af insisterende beats og flydende synths. I samspillet med den kompromisløse og organiske vokal, trækkes du ind i et lyrisk univers af hverdagstanker leveret inderligt.
Strandet er et projekt der startede i 2020, da første bølge af corona brød ud. Naja blev strandet i Senegal, og i stedet for at skynde sig hjem, blev hun tilbage, undersøgte og blev inspireret af den tilstand og de følelser der kom frem i den tid.
Med inspirationer fra Senegals traditionelle rytmer og instrumentering, blandet med hendes eget udtryk, har kunstneren Yanaja, i samarbejde med venner, komponeret og produceret et lydunivers, der vil tage dig med ind i stemninger af frihed, nostalgi, længsel, frustration og kærlighed.
Med sig på scenen har Naja Johanne Brandt (vokal) sit band, bestående af Mamadou Mbaye (Senegalesiske Sabar trommer), Dawda Jobarteh (Kora), Emilie Espichicoque (Perkussion og Kor), Anton Radmer (Trommer), Sebastian Lund (Bas), Ole Koefod (Guitar), Line Ammitzbøll Søndergaard (Synth og Kor) og Amanda Krogh (Keys)