Nyhed
19.8.25

Ekstra pladser: Enkeltfag eller fuld masteruddannelse i musikpædagogisk udvikling

Du kan stadig komme med på den næste årgang på videreuddannelsen for pædagoger, lærere, musikere og musikpædagoger.

Master i Musikpædagogisk Udvikling starter 5. september sin tredje årgang. Efterårets tema er Samskabelse, og uddannelsen skydes i gang med en forelæsning af Steen Hildebrandt.

Det er stadig muligt at søge ind gennem efteroptag og komme med, både på hele masteruddannelsen og på to af efterårets enkeltfag: Instrumentet i pædagogisk praksis (Undervisere: Henrik Bay Hansen og Lone Sonne) samt Komposition og musikalsk skaben (Undervisere: Kirsten Juul Seidenfaden og Peter Bruun).

Uddannelsens fællesskab rummer ud over de nye studerende også de 28 studerende, der allerede er dimitteret fra de første to årgange, samt en række højt kvalificerede undervisere fra de fem partnerskoler bag uddannelsen.

Master i Musikpædagogisk Udvikling udbydes af Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, VIA University College, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium.

Du søger om optagelse online via Kulturministeriets ansøgningssystem:

Søg ind

Se alt om masteruddannelsens tilmelding, pris, baggrund, opbygning og moduler:

rmc.dk/mmpu

Yderligere spørgsmål kan rettes til uddannelsesansvarlig Astrid Elbek.

kampagnegrafik
Master i musikpædagogisk udvikling

Se alt om tilmelding, pris, baggrund, opbygning og moduler