Hvad er en manager værd?
Du kan også lytte med via Pinecast, Spotify, Apple Podcast eller din foretrukne podcast-tjeneste.
Hvad er en manager værd?
Hvor kommer idéen om den “onde manager” fra? Hvordan påvirker branchens narrativer vores syn på managementfaget? Og hvordan ser rollen egentlig ud i dag?
I denne episode af RMC Podcast lægger vi platform til introafsnittet af den nye selvstændige podcastserie ’Hvad er en manager værd?’ – skabt af tre studerende fra Music Management på RMC: Liva Duus Thorlacius, Asger Kjær Kristensen og Arense Elvira Riis Warny.
I afsnittet undersøger de nogle af de fortællinger og forestillinger, der knytter sig til managerrollen i den danske musikbranche. Foruden at introducere idéen bag podcasten om management i musikbranchen og give et indblik i de temaer, der udforskes i de næste episoder.
Podcasten udspringer af et udsolgt branchearrangement på RMC tidligere i år, men som værterne selv siger: Samtalen er langt fra slut. Serien dykker derfor videre ned i managementfaget, relationerne mellem artist og manager og de forandringer, der præger musikbranchen lige nu.
Du kan finde og følge ’Hvad er en manager værd?’-serien på din foretrukne podcast-tjeneste via dette link.
’Hvad er en manager værd?’ er produceret i samarbejde med RMC og SOUND, og støttet af Danske Artist Managers og Tuborgfondet.
Værter: Jan Høgh Stricker, Liva Duus Thorlacius, Asger Kjær Kristensen og Arense Elvira Riis Warny