Nyhed
27.8.25

21. oktober åbner ansøgningen til RMC's bacheloruddannelser

Nye uddannelsesbeskrivelser er på vej.

Fra studieåret 2026/2027 reformeres RMC's uddannelser for musikere, sangskrivere, komponister, producere og managers, hvilket blandt andet betyder nye navne for nogle af bacheloruddannelserne og en ny fordeling af studiepladser imellem dem.

Derfor er al information om uddannelserne her på rmc.dk i øjeblikket under revision. De nye studieordninger og uddannelsesbeskrivelser samt oplysninger om ansøgning og optagelsesprøver er tilgængelige på rmc.dk senest 21. oktober, hvor RMC åbner for ansøgningen til bachelor- og solist-uddannelserne.

RMC inviterer til informationsmøde for ansøgere 10. november.

Vi lukker for ansøgninger 1. december kl. 12.