Nyhed
18.5.21

RMC præsenterer på byens spillesteder

Loppen, Stairway og Brorsons lægger scene til en hel juni-uge med talentfulde RMC'ere.

Oplev spændende musikere fra Københavns talentmasse når Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) afholder gratis 1. års-kandidatkoncerter på tre af byens bedste venues.

23 kunstnere er fordelt på i alt 7 forskellige koncertaftener i dagene 7.-11. juni på de tre spillesteder Loppen på Christianshavn, Stairway i Vanløse og Brorsons på Nørrebro.

Koncerterne er en obligatorisk del af de studerendes første år på kandidatuddannelserne Music Performance, Music Creation, European Jazz Master og Nordic Master - The Composing Musician.

De musikalske udtryk spænder derfor også vidt; fra undersøgende free-jazz og akustisk/elektroniske kompositioner, over alternativ rock og dekonstrueret singer/songwriting, til drømme-pop og countryballader.

Der er offentlig og gratis adgang til alle koncertaftenerne - men det er nødvendigt at reservere plads på forhånd ved skrive sig på gæstelisten på grund af Covid 19-situationen.

Find meget mere info om de enkelte koncerter og pladsreservationen herunder:

 

MAnDAG 7. JUNI KL. 19

Loppen: Mads Koch + Mads Bertelsen: Poptones vs Blood Child + Shatter Hands & Yellow Spoon

Se mere: rmc.dk, loppen.dk og Facebook-event

 

MAnDAG 7. JUNI KL. 19

Stairway: Un animit unit + Matthías Sigurðsson and the Sunrays + The softness I sing

Se mere: rmc.dk, stairway.kk.dk og Facebook-event

 

TirsDAG 8. JUNI KL. 19

Brorsons: Sisa Feher & KHI + Lucas Dann + Michal Biel & Funes el memorioso

Se mere: rmc.dk, brorsons.dk og Facebook-event

 

TirsDAG 8. JUNI KL. 19

Stairway: Joseph Engbo Andersen + Anna-Lucia + Personal Assistant + Marijke Florien

Se mere: rmc.dk, stairway.kk.dk og Facebook-event

 

OnsDAG 9. JUNI KL. 19

Stairway: Beauty Club + Eyarã + Maríe Louise Bjarnarson + Ey-Kat-I-Lep-See

Se mere: rmc.dk, stairway.kk.dk og Facebook-event

 

TorsDAG 10. JUNI KL. 19

Brorsons: Ivar Asheim + Martin Brunbjerg + Kleo

Se mere: rmc.dk, brorsons.dk og Facebook-event

 

FreDAG 11. JUNI KL. 19

Brorsons: A.formal decay + Hein Westgaard ft. Aurelijus Užameckis + PJ Fossum

Se mere: rmc.dk, brorsons.dk og Facebook-event