RMC Podcast: Annika Aakjær om Impostor Syndrome
Annika Aakjær fortæller i dette afsnit af RMC Podcast om sit forhold til at være udøvende kunstner inden for musikbranchen. Hun dykker blandt andet ned i sin skriveproces og arbejdet med at udgive album. Desuden fortæller hun om sit forhold til publikums forventninger, afslag og kritik, samt vigtigheden af selvdisciplin og selvkærlighed.
Samtalen med artist og RMC-studerende Nanna Bottos tager udgangspunkt i et foredrag af dr. Valerie Young, som du kan lytte til i forrige afsnit af RMC Podcast: Valerie Young om Imposter Syndrome.
Ifølge dr. Young dækker Impostor Syndrome over angsten for at blive afsløret i, at man ikke er så talentfuld som andre ”tror” man er. Impostor Syndrome er især udbredt inden for de kunstneriske brancher, der beror på subjektive vurderinger, kritik og offentlige anmeldelser. Impostor Syndrome kan påvirke den kreative proces og komme til udtryk i forskellige slags adfærd. Nogle udsætter konstant deres arbejde og bliver aldrig færdige, andre er uhensigtsmæssigt perfektionistiske med alting.
Annika Aakjær dimitterede fra RMC's sangskriver-linje i 2012 og har udgivet tre album. Hun har skrevet musik til teater og modtog en Steppeulv som Årets Håb i 2010, samt DJBFA’s hæderspris i 2012.
Lyt med herunder, eller på Pinecast, eller via din foretrukne podcast-tjeneste:
Interview, optagelse og redigering: Nanna Bottos
Musik: Maja Barløse og Nanna Bottos
Klik her for RMC Podcast med Hotshop af Barry Guy opført af studerende fra RMC og DKDM
Klik her for RMC Podcast med Barry Guy
Klik her for RMC Podcast med Roly Porter
Klik her for RMC Podcast med Thurston Moore & The Wishlist Orchestra