Over 50 gratis koncerter med lyden af morgendagen

AFGANGSFESTIVAL 2019: Sommeraftenerne på RMC er spækket med mangfoldige musikoplevelser, når årets kuld giver afgangskoncerter 11.- 20. juni.
28. maj. 2019
Nyhed

Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) slår dørene op til sine tre koncertsale og byder indenfor til to uger med helt unikke og ganske gratis musikoplevelser på Holmen.

RMC Afgangsfestival 2019 er en eksklusiv og mangfoldig koncertrække med udklækkede talenter og stjernespirer fra RMC's uddannelser.

Over 50 afgangskoncerter og -events fra musikere, sangskrivere og komponister er på programmet 11.- 20. juni, og der er noget for enhver smag med musik i alle genrer, afarter og krydsninger mellem pop, jazz, rock, urban, folk, metal og electronica.

Blandt koncerterne med årets dimittender finder du eksempelvis de Steppeulven-nominerede Astrid Sonne, Soho Rezanejad og Simon Kjær (CHINAH), Heartland-aktuelle Viktor Persson (Late Verlane), Roskilde Festival-aktuelle Troels Damgaard-Christensen og Mikkel Trøjborg Fink (begge Collider) og tidligere Roskilde-navne som Villads Klint (Minais B / KhalilH2OP) og Erik Apollo og Daniel Scheffmann (begge TÅRN).

Nogle spiller i deres kendte line-ups, andre i nye konstellationer med helt nyt materiale.

Alle er velkomne på RMC under afgangsfestivalen – det er bare at dukke op og opleve lyden af morgendagen.

Mikkeller ruller ølvognen ind i gården alle dage, hvor også den hurtige sult kan stilles.

Se det samlede program for RMC Afgangsfestival 2019 VED AT KLIKKE HER - det bliver løbende opdateret med detaljeret information om de enkelte koncerter.

Følg også med i festivalens Facebook-event HER.

________________________________________________
RMC Afgangsfestival 2019
Tirsdag 11. juni - torsdag 20. juni 2019
Rytmisk Musikkonservatorium, Leo Mathisens Vej 1, 1437 Kbh K
Entré: Gratis

rmc_afgangsfestival_2019_plakat_til_some_500x700.jpg

Praktisk information RMC Afgangsfestival

Gratis adgang, alle er velkomne - der er mad og ølsalg i gården og i kantinen.

 

RMC Afgangsfestival 2019 finder sted i perioden 11. juni til 20. juni.

 

Koncerter og events afholdes alle på RMC i salene A118, Akvariet og Koncertsalen.

 

Rytmisk Musikkonservatorium

Leo Mathisens Vej 1

1437 Kbh K

Download uge-program for RMC Afgangsfestival 2019

Offentlig transport

Buslinje 9A har stoppested få meter fra konservatoriets hovedindgang.

 

Havnebus 991 og 992 har anløbsplads ved stoppet Holmen Nord cirka 50 meter fra konservatoriets hovedindgang.