Nyt aftagerpanel @ RMC
Aftagerpanelets opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Rektor skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet. Aftagerpanelet kommenterer årligt beskæftigelsessituationen for dimittender fra konservatoriet. Aftagerpanelets anbefalinger og RMC’s opfølgning herpå indgår i konservatoriets årlige rapportering til ministeriet.Aftagerpanelet er nedsat i henhold til bestemmelserne i Kulturministeriets bekendtgørelse om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner.
RMC’s aftagerpanel for perioden 2014-17 består af følgende medlemmer:
Henrik Daldorph (formand), Managing Director, Sony Music Denmark
Caroline Henderson, artist
Rikke Øxner, Kunstnerisk direktør, Roskilde Festival-gruppen (billedet)
Lena Schnack Mertz, Leder, Faxe Musikskole og Formand for Danske Musik- og Kulturskoleledere
Patrik Sventelius, Managing Director, Sony/ATV Music Publishing Scandinavia
Thomas Børresen, Managing Director, Labelmade Records og SC Entertainment
Thomas Bundgaard, Daglig leder af Performance, Skolerne i Oure
Medlemmerne udpeges for en periode på fire år og kan genudpeges én gang. Aftagerpanelet mødes mindst tre gange årligt, og rektor deltager i møderne. Aftagerpanelets formand deltager i konservatorierådsmøder i de tilfælde, hvor rådets drøftelser vedrører overordnede spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling, dog mindst to gange årligt.