Nyhed
31.5.17

50 gratis koncerter med morgendagens stjerner

AFGANG 2017: Sommeraftenerne på RMC er spækket med mangfoldige musikoplevelser, når årets kuld giver afgangskoncerter 31. maj - 22. juni.

Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) slår dørene op til sine koncertsale og byder indenfor til en måned med helt unikke og ganske gratis musikoplevelser på Holmen.
Afgang 2017 er en eksklusiv og mangfoldig koncertrække med udklækkede talenter og stjernespirer fra RMC's uddannelser.
I alt 50 afgangskoncerter fra musikere, sangskrivere og komponister er på programmet 31. maj - 22. juni, og der bliver noget for enhver smag med musik i alle genrer, afarter og krydsninger mellem pop, jazz, rock, urban, folk, metal og electronica.
Blandt koncerterne med årets dimittender finder du eksempelvis Piotrek Wasilewski (Dúné), DMA-vinderne Emil Palme (Boujeloud) og Mathæus Bech (Mynsterland), og Roskilde Festival-aktuelle Kristian Finne Kristensen (Cancer).
Se det samlede program for Afgang 2017 VED AT KLIKKE HER - det bliver løbende opdateret med detaljeret information om de enkelte koncerter.