Symposium

Transformative Spejlinger af Nikolaj Hess

Docent ved RMC Nikolaj Hess præsenterer frugten af sit kunstneriske forskningsprojekt under titlen 'Transformative Spejlinger'.
Dato
31.5.23
Tid
17:00-19:30
Adresse

A118, RMC
Leo Mathisens Vej 1
1437 KBH K

Entré
Gratis entré

Onsdag 31. maj præsenterer docent ved RMC Nikolaj Hess sit seneste kunstneriske forskningsprojekt for offentligheden, og går i dialog med respondenterne til dette fascinerende, kunstneriske pionerarbejde.

Det er en festdag for kunsten på RMC, og vi åbner dørene for alle interesserede og til at fejre afslutningen på dette store arbejde.

Program

Kl. 17:10-17:10 – Velkomst
Kl. 17:10-18:10 – Koncert og præsentation 
Kl. 18:30-18:50 – Ekstern respondent
Kl. 18:50-19:10 – Intern respondent
Kl. 19:10-19:30 – Spørgsmål og afrunding
 

Om Transformative Spejlinger

Projektet har titlen ’Transformative Spejlinger’ og det har til hensigt at undersøge, hvordan transformative spejlinger kan udvikles som en række metoder og processer, og bruges til at skabe musik inspireret af og baseret på maleri.

Projektet har udviklet metoder til at oversætte fra maleri til komposition eller improvisation, og at håndgribeliggøre inspiration fra et andet kunstnerisk domæne. Desuden har projektet undersøgt nye veje til at komme tættere på det kunstneriske materiale, der synes at ligge før kunsten udtrykker sig som et værk med en ide om et prækunst-begreb.

Metodologisk undersøger projektet gennem fire forskellige metodekategorier og et kunstværk-dialog-perspektiv både, hvordan kunstneren kommer tættere på de iboende elementer og værdier i det spejlede værk, og hvordan de ydre udtryk kan oversættes til meningsfyldte værker i et andet domæne - i dette tilfælde musik.  

Endelig undersøger projektet potentialet i nye kunstneriske hybrid-oplevelser baseret på de opnåede resultater.

Det kunstneriske formål er gennem transformative spejlinger af maleri til nye musikværker i kompositions- og improvisationsbaseret jazz at skabe et multidimensionalt, multisansende kunstoplevelsesrum, hvor de individuelle værker kan opleves både som sig selv og i kommunikation med et værk fra et andet domæne. 

Du kan læse meget mere om projektet på projektets eget website og høre eksempler på de transformative spejlinger (link herover).

Grafik toil