Efterfest med Melodi Ghazal (DJ)
Gården, RMC
Leo Mathisens Vej 1
1437 Kbh K
De to torsdage under RMC Afgangsfestival holder vi baren længe åbent og inviterer til efterfest med DJ’s i gården indtil midnat.
Bag DJ-pulten står tidligere studerende fra RMC til at sætte stemningen til en sommeraften under åben himmel.
Melodi Ghazal (DJ)
Melodi Soltani er en iransk sanger, sangskriver og producer bosat i København. Hun skaber musik på farsi og engelsk, under navnet Melodi Ghazal, der forener modsætninger og viser sammensmeltningen mellem organiske og syntetiske elementer, popmelodier og eksperimenterende lyd traditioner. Hendes melankolske men håbefulde left-field pop er kendetegnet ved en melodisk sensibilitet og et distinkt tonesprog. Melodi Soltani er RMC'er årgang 2023 fra Komposition.