Afgang 2026: Laurits Schmidt Eriksen
A118, RMC
Leo Mathisens Vej 1
1437 Kbh K
I et dynamisk møde mellem samplere, liveprocessering og musikere, væves rytmiske figurer og melodiske motiver sammen til et uforudsigeligt tæppe af lyd.
Forberedt materiale møder improvisation og på scenen vil fire musikere bruge simpliciteten som indgangsvinkel til både fordybelse og opdagelse.
Laurits’ bachelorprojekt er en undersøgelse af, hvordan man kan bruge samplet materiale som afsæt for komposition og improvisation. Til koncerten bliver musikken skilt ad for derefter at blive sammensat på ny gennem akustiske instrumenter, elektroniske lyde, og en god omgang elguitar.
Som lytter træder man ind i et rum af både ambiente flader, naive melodier, polyrytmer, og forhåbentligt mere til ;)
Bandet består af:
Eigil Fauerskov, guitar
Isak Schiødt, tenor saxofon
Laurits Eriksen, trommer og div. elektronik
Lukas Loeb, bas og alt saxofon