Afgang 2026: Aske Døssing Bendixen
U211, RMC
Leo Mathisens Vej 1
1437 Kbh K
Tværkunstnerisk musikproduktion - Lyd og landbrug
Udstillinger, installationer, podcasts, skuespil, dans - der findes mange udtryksformer hvori musik ikke nødvendigvis er det bærende element, men spiller en rolle i at understøtte et budskab eller en fortælling. Aske Døssing Bendixen er normalt producer og musiker indenfor rytmisk samtidsmusik, men har i sit bachelorprojekt valgt at dykke ned i en verden, hvor musikken ikke nødvendigvis er det centrale, men et understøttende element i en anden kunstnerisk sammenhæng. Kom og hør om processen og forskellene mellem at producere og spille rytmisk musik til daglig og navigere i af at producere og skabe musik og lyd til en installation.
Præsentationen vil tage udgangspunkt i og spille uddrag fra arbejdet med en lydinstallation om regenerativt landbrug skabt til bachelorprojektet i samarbejde med scenograf Agnes Rahbek og lyddesigner Nina Liv Bendstrup. Helt konkret vil der spilles uddrag fra installationen, hvor lytteren inviteres med helt ned under overfladen. Kom med ned i jorden hvor en (ikke så) stille revolution er i gang.
Oplægget vil foregå på dansk.