Rektors blog: Drop skræmmebilledet af akademiserede kunstuddannelser

Denne kommentar af Claus Olesen, Claus Skjold Larsen, Uffe Savery og Henrik Sveidahl er publiceret i Information 6. februar 2020

I den senere tid har de kunstneriske uddannelser været i vælten. Der har været uro på Den Danske Filmskole, og man har kunnet følge en offentlig debat i forlængelse af de nylige besparelser på Den Danske Scenekunstskole.

Fælles for diskussionerne er to centrale spørgsmål om de grundlæggende værdier for kunstnerisk uddannelse: Er der en generel akademisering i gang på kunstuddannelserne i Danmark, som ødelægger deres muligheder for at uddanne dygtige kunstnere? Er vi i færd med at ombygge kunstskolerne til universitetslignende uddannelser, hvor den kunstneriske praksis må vige for akademiske krav?

Hovedparten af de stemmer, der har bidraget i debatten hidtil, har svaret ja på spørgsmålene og følger op med et ønske om, at de kunstneriske uddannelser holder fast i de hidtidige løsninger. Derfor vil vi som rektorer for de danske musikkonservatorier, der har arbejdet med disse problemstillinger i en årrække, gerne nuancere samtalen.

Bekymringen for en snigende akademisering kommer primært af, at de pågældende uddannelser enten lige er overgået eller står over for at skulle overgå til den fælles europæiske gradsstruktur med bachelor- og kandidatuddannelser, som de øvrige kunstskoler og universiteterne i Danmark anvender – den såkaldte Bolognamodel.

Men i Danmark vedtog vi i 2009 en særlig kvalifikationsramme for de kunstneriske uddannelser, der placerer det kunstneriske grundlag helt i front. Det fremgår af rammen, at de studerende skal opnå viden og færdigheder, der er kunstnerisk baseret. Når det er relevant, kan der trækkes på videnskabelig forskning. Så når det i debatten lyder, som om vi i Danmark er i gang med at ændre kunstuddannelserne til videnskabeligt baserede og universitetslignende uddannelser, er det ganske enkelt forkert.

Loven om videregående kunstneriske uddannelser slår ligeledes fast, at uddannelserne på området har til formål at give uddannelse "på kunstnerisk grundlag", så de kunstneriske uddannelser er og forventes at være, ja, kunstneriske.

Musikkonservatorierne i Danmark var blandt de første kunstskoler, der overgik til denne nye gradsstruktur. Dengang var der også en del debat om faren for akademisering.

Begrebet akademisering bruges ofte om unødvendig teoretisering, og det har ingen selvsagt brug for. Refleksion derimod er nødvendig for enhver uddannelse, der vil klæde sine studerende på til fremtiden. Med den nye struktur bliver der altså fortsat arbejdet målrettet med at udvikle de kunstneriske og håndværksmæssige kompetencer, men samtidig bliver der med stadig større intensitet arbejdet med at udvikle de studerendes evne til at reflektere og skabe nye udtryk og løsninger og ikke mindst med at kunne omsætte det hele til et langt og bæredygtigt liv med musikken.

Tiden er en helt anden i dag end for blot få år siden i det musikliv og i den branche, som musikkonservatorierne uddanner til – ligesom den er på de øvrige kunstområder. Gamle forretningsmodeller braser sammen, nye opstår, og formidlingen af kunsten vendes på hovedet som følge af ny teknologi for bare at nævne et par af de vigtigste parametre, der er i bevægelse. Derfor klarer kunstnere sig kun, hvis de har fået en både dyb og bred uddannelse, der både fokuserer på at udvikle den kunstneriske ekspertise og evnen til løbende at genopfinde sig selv og sin kunst gennem en lang karriere.

En kunstuddannelse skal være fleksibel og i stadig dialog med sin tid og sin omverden. Med aftagerpaneler, fokusgrupper og en løbende dialog med det pulserende kunst- og kulturliv om fremtidens behov, skaber musikkonservatorierne i dag bedre og mere relevante uddannelser end nogensinde. Og som en integreret del af en fælles europæisk uddannelsesstruktur kan konservatorierne nu tilbyde et internationalt og åbent studiemiljø, der øger uddannelsernes kvalitet og dimittendernes internationale netværk.

Så lad os slippe for de skræmmebilleder af en igangværende akademisering, vi møder i debatten, som bygger på en forfejlet forestilling om, at en overordnet fælleseuropæisk uddannelsesstruktur står i vejen for at lave gode kunstuddannelser i Danmark. Der er masser af plads inden for rammen til at lave de kunstuddannelser, vi mener er de rigtige.

Stop med at skabe en modsætning mellem håndværk og refleksion, mellem praksis og viden, mellem hoved og krop og mellem tradition og udvikling. Vi får brug for det hele, når vi fremover fortsat skal udbyde relevante kunstuddannelser på højeste niveau i Danmark.

Claus Olesen er rektor på Det Jyske Musikkonservatorium

Claus Skjold Larsen er rektor på Syddansk Musikkonservatorium

Uffe Savery er rektor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Henrik Sveidahl er rektor på Rytmisk Musikkonservatorium