Rektors blog: 20 spørgsmål og svar om det nye RMC

Rytmisk Musikkonservatorium har været en del i medierne i juni. Og som rektor byder jeg enhver debat om RMC velkommen, for vi vil altid gerne diskutere den vej, vi har valgt, og om vi følger den godt nok.

Men jeg kan også konstatere, at de kritiske og bekymrede røster i debatten næsten udelukkende kommer fra musikmennesker, der er både engagerede og vidende om mange ting, men ikke har noget aktuelt førstehåndskendskab til RMC og vores dimittender. Som reelt ikke ved, hvordan de ændringer vores uddannelser har gennemgået siden 2011 rent faktisk kommer til udtryk på konservatoriet til dagligt i 2016.

Derfor er debatten om ”det nye RMC” også præget af nogle forenklinger og nogle deciderede misforståelser, som gentages og selvforstærkes i såvel avisspalter som i kommentarsporerne på de sociale medier. Den grundlæggende præmis synes at være:

”På Rytmisk Musikkonservatorium behøver man ikke længere kunne spille ordentligt, bare man kalder det kunst”.

Enhver der kom forbi nogle af vores 47 offentlige afgangskoncerter sideløbende med debatten i juni, vil kunne skrive under på, at det er noget værre vrøvl. Vi uddanner særdeles dygtige og seriøse musikere, og jeg er utroligt stolt af dem.

Vi følger selvfølgelig nøje med i debatten, som den blandt andet former sig på Facebook. Og derudfra har jeg samlet følgende 20 spørgsmål, som fortjener svar. Det kan forhåbentlig være med til at kvalificere debatten og skubbe til præmissen.

 

1. Har RMC afskaffet de håndværksmæssige krav ved optagelsesprøverne?

Nej. Ved optagelsesprøven til bacheloruddannelsen som musiker vurderer RMC om ansøgeren besidder de instrumentale/vokale og øvrige relevante faglige færdigheder, der er nødvendige for at realisere ansøgerens musik og kunstneriske udtryk.

De håndværksmæssige forudsætninger vurderes altså i tæt sammenhæng med den musik, ansøgeren udtrykker sig inden for. Interne og eksterne censorer vurderer ved optagelsesprøven, om ansøgeren har det nødvendige håndværk til at kunne forløse sine egne kunstneriske målsætninger. Når de studerende starter på uddannelsen, skal de have tilstrækkelige faglige færdigheder til at kunne fordybe sig i deres kunstneriske udvikling. Ellers får de problemer med at indfri uddannelsernes mål for læringsudbytte.

Det er dog korrekt, at RMC i 2011 afskaffede en række teoretisk-praktiske prøver (hørelære, teori, rytmik mv.), som vi vurderede ikke længere var relevante som kriterium for udvælgelse af fremtidens kunstnere og desuden i praksis tilgodeså særlige udtryksformer inden for den rytmiske samtidsmusik.

 

2. Har RMC ændret optagelsesprøverne for at få flere ansøgere og dermed større bevillinger? Eller for at et højt ansøgertal kan holde de nuværende bevillinger?

Nej. Der er ingen sammenhæng mellem konservatoriets bevillinger og antallet af ansøgere. RMC’s bevilling er fastsat i forhold til det normerede antal studerende (196). Så selvom vi har flere ansøgere end før, udløser det ikke en større bevilling.

 

3. Har RMC afskaffet musikteori og den håndværksmæssige undervisning i instrumentale færdigheder?

Nej. Alle RMC’s uddannelser rummer et stort element af fagligt understøttende undervisning, og på musikeruddannelsen undervises de studerende bl.a. i instrumental/vokal performance. Hertil kommer et omfattende valgfag, hvor den enkelte studerende i samråd med sin vejleder kan hente de specialistkompetencer, som skal til for at understøtte den studerendes udvikling og projekt.

Musikteori indgår også fortsat i undervisningen på RMC for alle musikere, komponister og producere som en del af faget Komposition. Ud over de kompositionsmæssige færdigheder giver faget de studerende viden om musikkens grundelementer, strukturer og sammenhænge, samt giver de studerende indsigt i musikanalytiske metoder.

 

4. Er RMC på en vendetta mod jazzen?

Nej, på ingen måde. Jazzen er som samtidsmusikalsk udtryksform en vigtig del af konservatoriets genstandsfelt. Jazzen havde tidligere et særligt ejerskab til RMC, hvilket bl.a. skyldtes, at konservatoriet blev etableret af en række visionære ildsjæle fra jazzmiljøet og dets omegn i 1980’erne. I 2007 formulerede RMC en ny vision om at være uddannelsesinstitution for hele den rytmiske musik, hvilket i de efterfølgende år medførte ændringer i uddannelsernes mål og indhold samt i kravene til optagelsesprøverne.

RMC’s uddannelser er opbygget på en måde, så de ikke favoriserer særlige udtryksformer inden for den rytmiske samtidsmusik, men fokuserer på udvikling af den enkelte studerendes kunstneriske og faglige profil uafhængig af genremæssigt udgangspunkt. Jazzmusikere er lige så velkomne som alle andre, der vil arbejde med rytmisk musik som samtidskunst.

 

5. Hvorfor skelner RMC mellem jazz og anden rytmisk musik?

Opdelingen mellem jazz og ikke-jazz i debatten stammer ikke fra RMC. Konservatoriet forskelsbehandler ikke de forskellige udtryksformer inden for den rytmiske samtidsmusik – jvnf. ovenstående.

 

6. Mener RMC, at det kun er i jazzen at det kræver håndværksmæssig viden og kunnen at kunne udtrykke sig kompetent og personligt?

Nej. RMC har det udgangspunkt, at det kræver dyb indsigt og stærke færdigheder at realisere kunstneriske visioner på højt niveau i alle udtryksformer inden for rytmisk samtidsmusik. Det er blot ikke det samme der skal til for f.eks. at blive en fantastisk elektronisk musiker som der skal til for at blive en enestående jazzmusiker.

 

7. Hvis RMC fortsat vil stå for den højeste uddannelse inden for rytmisk samtidsmusik i Danmark, bør RMC så ikke også favne den mere ”gammeldags” tilgang til at lære at spille og blive dygtig på sit instrument?

RMC er blot ét af flere musikkonservatorier her i landet – vi har valgt at RMC skal være en uddannelsesinstitution for rytmisk musik som samtidskunst. Studerende på RMC skal derfor være optaget af at udvikle de udtryksformer, de arbejder inden for. Det kan sagtens være relevant i en periode i løbet af studierne at fokusere på f.eks. at styrke de instrumentale færdigheder; at gå helt i dybden med instrumentet. På RMC skal det dog begrundes i et overordnet kunstnerisk projekt. På RMC er det ikke et formål i sig selv at blive god til at spille. Vi skal skabe musik og musikoplevelser der beriger og bevæger, så når de studerende indgående arbejder med teknikken og håndværket, så gør de det for at indfri en kunstnerisk målsætning.

 

8. Tror RMC at man kan springe det håndværksmæssige over og gå direkte til kunsten?

Nej. Det er ikke meningsfuldt at adskille den kunstneriske vision fra de faglige, håndværksmæssige forudsætninger, der skal til for at forløse den. Al musik – og alle andre kunstneriske produkter – realiseres gennem en håndværksmæssig bearbejdning af et materiale, i vores tilfælde lyd.

I den kunstneriske praksis er værket og det håndværk, der skal til for at realisere det, dog ikke ligestillede. Håndværket er forudsætningen for værkets realisering, men selve værket er det egentlige produkt. Derfor lægger RMC vægt på at arbejde med de håndværksmæssige forudsætningsfærdigheder i tæt sammenhæng med den kunstneriske vision, den studerende har. Det er konservatoriets opgave løbende at udfordre denne sammenhæng i undervisningen. Underviserne skal pege på muligheder og indsigter, som den studerende ikke selv har set, og skal forpligte den studerende på den højeste ambition.

 

9. Mener RMC der er en modsætning mellem personligt kunstnerisk udtryk og faglig dygtighed?

Nej, absolut ikke. En sådan modsætning ville være meningsløs jævnfør ovenstående svar om sammenhængen mellem kunst og håndværk. Findes der eksempler på kunstnere, som ikke har deres håndværk i orden, så deres kunstneriske vision kan forløses, og findes der musikere, som alene dyrker deres faglige dygtighed uden at lade den understøtte et kunstnerisk formål om at berøre andre mennesker? Ja, bestemt, bare ikke på RMC. Det er vores klare mål at skabe en naturlig og frugtbar sammenhæng mellem udviklingen af den enkelte studerendes musik og de færdigheder der skal til for at få den realiseret.

 

10. Tror RMC man kan uddanne folk til at være kunstnere?

Ja. Det er vores opgave ifølge lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. De kunstneriske uddannelser på RMC rummer alle hovedfaget Kunstnerisk Udviklingsarbejde. Her arbejder den studerende bl.a. med:

• Værkskabelse
• Performance (for musikere)
• Kritisk refleksion over kunstneriske arbejdsmetoder, kunstneriske resultater og kontekst
• Projektledelse

Disse faglige elementer er efter RMC’s opfattelse centrale for den kunstneriske proces. Den studerende lærer at skabe og formidle musik og musikoplevelser og lærer at reflektere over, hvilke metoder der er relevante i hvilke sammenhænge, hvad kunstnerisk kvalitet kan være, og i hvilken kontekst den kunstneriske praksis udspiller sig. Endelig lærer den studerende at realisere sine kunstneriske projekter selv eller i samarbejde med andre.

 

11. Hvorfor forsøger RMC ikke at kombinere alt det gode fra den gamle uddannelse med de nye tanker?

Al udvikling står på skuldrene af det, der var. Udviklingen af konservatoriernes uddannelser skal ikke ses som et opgør med de tidligere uddannelser. De var succesfulde og opfyldte den tids behov.

RMC’s nye uddannelser rummer en række elementer, som også indgik i de tidligere uddannelser: Instrumental/vokal undervisning, undervisning i komposition, analyse og musikkens grundelementer (tidligere hørelære mv.) samt i musikpædagogik og kultur- og branchestudier. Der er altså netop tale om, at de nye uddannelser sætter elementer fra de tidligere uddannelser ind i en ny ramme med det formål at uddanne musikere, komponister, producere, music managers og musikundervisere til den rytmiske samtidsmusik i hele sin bredde.

 

12. Hvordan sikrer RMC sig, at de fremtidige dimittender kan opfylde de krav, som det pædagogiske og udøvende arbejdsmarked stiller?

RMC sikrer uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans ved at tale med aftagere og dimittender.

RMC er i løbende dialog med konservatoriets aftagere, bl.a. i RMC’s aftagerpanel, som består af repræsentanter for hele det arbejdsmarked, som konservatoriet uddanner til. Aftagerpanelet består aktuelt af branchefolk fra musikselskaberne, livebranchen, management, forlagene, musikerne/artisterne, musikskolerne og det øvrige musikpædagogiske arbejdsmarked (se aftagerpanelets medlemmer HER). Aftagerpanelet inddrages i forbindelse med udviklingen af konservatoriets uddannelser og har bakket op om de senere års udvikling.

Herudover er konservatoriet i dialog med dimittenderne for at få viden om, hvorvidt uddannelserne i tilstrækkelig omfang klæder de færdiguddannede på til et liv med musikken. Konservatoriet gennemfører endvidere med jævne mellemrum og i samarbejde med de øvrige konservatorier aftager- og dimittendundersøgelser, hvis resultater indgår i grundlaget for videreudviklingen af konservatoriets uddannelser.

 

13. Er fremtidens RMC’ere rustet til det musikpædagogiske arbejdsmarked hvis det ikke sikres, at de f. eks. kan læse noder og spille klaver?

Der er på det musikpædagogiske arbejdsmarked mange forskellige opgaver – fra undervisning af store grupper af små børn til individuel vejledning af unge talenter på MGK-niveau. Dimittender fra RMC vil kunne løse et udsnit af disse opgaver, primært hvor der er tale om udvikling af kunstnerisk praksis på alle niveauer, for store og små.

Alle bachelorer fra RMC, der har taget en uddannelse som musiker, komponist eller producer, modtager undervisning i faget Musikpædagogik og Læring. Faget fylder 30 ECTS point – svarende til 17% af den samlede uddannelse. Her lærer de studerende at udvikle en kunstnerisk baseret musikpædagogisk praksis.

RMC uddanner altså kunstnere, der også kan undervise. De kan møde børn, unge og voksne og bidrage til deres udvikling med den ballast, det er selv at være skabende/udøvende kunstner på meget højt niveau. De ved en masse om at skabe og udøve musik, om at skabe musikoplevelser, om at realisere projekter og om hvilke håndværksmæssige færdigheder der skal til for at forløse musikken. Og så er de dygtige til at udvikle.

Tilbagemeldingerne fra det musikpædagogiske arbejdsmarked for rytmisk musik er netop, at der fremover vil være et stigende behov for innovation i musikpædagogikken drevet af musikundervisere, der kan få nye ideer og føre dem igennem. RMC bidrager til at opfylde dette voksende behov for en udviklingsorienteret musikpædagogik.

 

14. Er fremtidens RMC’ere rustet til at klare sig på langt sigt som skabende og udøvende musikere?

Ja, det er vi overbeviste om. RMC’s uddannelser klæder de studerende på med de færdigheder og den viden, der er en forudsætning for et langt liv med musikken. En bæredygtig kunstnerisk karriere på et freelance-baseret arbejdsmarked for rytmisk samtidsmusik, hvor der stort set ingen faste stillinger er og hvor musikken er under konstant forandring, forudsætter evnen til løbende at udvikle sig selv og formulere nye kunstneriske projekter – evnen til løbende at genopfinde sig selv.

Man skal både som kunstnerisk projektejer (artist, bandleder, kapelmester etc.) og som samarbejdspartner (side-man, hyret musiker etc.) kunne reflektere over og handle i forhold til de muligheder, man gives. Man skal være en god entreprenør, der kan omsætte sine ideer til værdi, og man skal være en god projektleder. Udviklingen af disse kompetencer udgør sammen med de relevante håndværksmæssige færdigheder rygraden i RMC’s uddannelser i dag.

 

15. Har RMC de rigtige undervisere til at forløse sin vision?

Ja, RMC forholder sig løbende til, hvilke kompetencer underviserne skal have for at indfri konservatoriets vision. Konservatoriet har sat et meget stærkt hold af fastansatte lærere, der som eksperter og specialister dækker fagområderne på højeste niveau. De er ansat efter offentligt opslag og i konkurrence med andre ansøgere.

For at sikre, at konservatoriet løbende kan tilføre de nødvendige kompetencer til hele den rytmiske samtidsmusik, har RMC siden 2010 anvendt særlige principper for fastlærerdækning. Principperne indebærer, at minimum 1/3 af undervisningstimerne i de centrale fag allokeres til løst ansatte timelærere, der er aktive udøvende og skabende musikere og som repræsenterer hele bredden i den rytmiske samtidsmusik.

 

16. Lægger RMC ikke ansvaret fra sig ved at lade det være op til de studerende selv at finde deres eget udtryk og selv være med til at definere hvad de har brug for at lære?

RMC tror ikke på, at en bæredygtig kunstnerisk vision eller et eget udtryk så at sige kan injiceres udefra. Og vi mener det er vigtigt, at man som skabende og udøvende musiker løbende kan vurdere, hvad man skal blive bedre til at for at nå sine målsætninger.

Konservatoriet tager ansvar for at skabe de bedste rammer for den studerendes udvikling ved at understøtte med viden og færdigheder og ved at udfordre den studerende med indsigter og muligheder, som vedkommende ikke selv har set. Det hele sættes ind i en ambitiøs ramme, hvor konservatoriet løbende vurderer den studerendes arbejde efter en høj, professionel målestok.

 

17. Er det ikke for meget frihed at lægge over på de studerende, der ofte er unge og uerfarne? 

RMC udbyder videregående kunstneriske uddannelser og forventer, at de studerende har en stærk egen drivkraft og er målrettede og selvstændige i deres tilgang til uddannelsen.

Uddannelserne rummer en klar progression i balancen mellem institutionsudmeldte projekter og opgaver på den ene side og selvdefineret projektarbejde på den anden. I starten af uddannelserne tager konservatoriet relativt stort ansvar for fremdriften i undervisningen og stiller en række opgaver. Senere lægges i stigende grad vægt på, at den studerende selv kan rejse og realisere stadig større projekter selv. De studerende arbejder ikke kun med egne projekter, men deltager i lige så høj grad som samarbejdspartner på andre studerendes projekter.

 

18. Hvad gør RMC når den studerende så ikke har den nødvendige selvdisciplin og engagement?

Så støtter vi dem og forsøger at hjælpe dem med at udvikle den arbejdsform og -tilgang, som skal sikre dem et langt liv med musikken. Men uden et rigt mål af selvdisciplin og engagement er det ikke muligt at opfylde uddannelsernes mål for læringsudbytte, hvilket i sidste ende betyder, at man ikke kan færdiggøre sin uddannelse.

 

19. Hvis RMC har afskaffet de fælles håndværksmæssige krav til de studerende, hvordan måler RMC så om den studerende udvikler sig positivt og nok?

RMC har ikke afskaffet klare målepunkter, som ligger til grund for den daglige undervisning og de bedømmelser, som gennemføres hvert semester. RMC’s undervisere og de eksterne censorer bedømmer de studerendes arbejde og resultater op mod uddannelsernes mål for læringsudbytte. De centrale mål på de kunstneriske uddannelser er bl.a., at den studerende skal:

• være i stand til (…) at skabe, udøve og formidle musik og musikoplevelser, der er båret af et selvstændigt kunstnerisk udtryk;
• besidde færdigheder inden for instrumental/vokal performance og øvrige faglige færdigheder, der udvikler og understøtter den studerendes kunstneriske såvel som undervisningsmæssige profil.

 

20. Uden de fælles håndværksmæssige krav, hvordan undgår RMC så rygklapperi og konfliktskyhed omkring den enkeltes kunstneriske formåen?

RMC er ikke præget af en konfliktsky rygklapper-kultur. Det faglige miljø er præget af forpligtende og ambitiøs faglig dialog mellem studerende og undervisere og løbende vurderinger af, i hvilket omfang den studerende indfrier disse og andre mål i studieordningerne. De studerende har aldrig arbejdet hårdere for at få deres uddannelser, end de gør i dag.

 

/Henrik Sveidahl, rektor