Nyhed
11.5.16

Klaveret som et felt af soniske muligheder

På RMC undersøger pianist og komponist Søren Kjærgaard, hvordan man som soloperformer kan arbejde med interaktion mellem forskellige musikalske lag.

Hvordan skaber en soloperformer musik, der er dialogisk og interaktiv, når man kun er én person på scenen? Og hvordan kan soloperformere fremme en slags indre dialog i deres musikalske værker?
Det er komponist, pianist og lektor Søren Kjærgaard ved at undersøge på Rytmisk Musikkonservatorium i sit kunstnerisk udviklingsvirksomhed-projekt (KUV) under titlen ’Flerlagethed i Soloperformance’, som han arbejder på frem til december 2017.
”I improvisationsmusik vokser musikken meget ud af interaktionen mellem musikerne. Fra det perspektiv er soloformatet en udfordrende størrelse, fordi man er alene på scenen og ikke i direkte kommunikation med andre end én selv. Det er i udgangspunktet en monologisk situation,” siger Søren Kjærgaard og fortsætter:
”Men når man lytter til dygtige soloperformere inden for improvisationsmusikken, kan de skabe en musikalsk konversation indenfor deres materiale, hvor forskellige lag og stemmer kommunikerer med hinanden. Det kan for eksempel være melodiske linier, klanglige teksturer eller rytmiske bevægelser, der interagerer med hinanden. Der er et uudnyttet potentiale i at undersøge, hvordan en soloperformer kan arbejde med flere forskellige lag i udviklingen af sit materiale og indgå i en mere dynamisk interaktion med sit materiale som medspiller.”

Klaverets Stedbeskrivelse
Som en del af sit projekt eksperimenterer Søren Kjærgaard med at placere objekter på og imellem klaverstrengene, så lyden ændrer sig. Denne instrumenttilgang kaldes præparation, og blev udviklet af de amerikanske eksperimental-komponister Henry Cowell og John Cage.
”At transformere lyden på sit instrument ved brug af objekter er velkendt. Hvis du er guitarist, kan du for eksempel spille med en slide, som ændrer lydens udtryk. Man kan gøre det samme med klaveret ved at placere forskellige genstande i klangharpen, så det pludselig lyder som noget helt andet – en syngeskål, et fingerknips eller en bisværm. Jeg opfatter klaveret som et rigt felt af soniske muligheder, og i det instrument-topografiske ligger, at jeg vil forsøge at kortlægge nogle af alle de mulige lyde, som kan bruges i mit projekt,”  siger Søren Kjærgaard.
Som en del af projektet filmer og optager han sin praksis og sine solooptrædener undervejs og analyserer derefter hvad der sker i dem. Planen er også at få andre improvisationsmusikere til at lytte kritisk til nogle af optagelserne.

Relevant for andre
Det kunstneriske udviklingsvirksomheds-projekt afsluttes med en række koncerter, et album med nye værker og en publikation med de kunstneriske og metodiske refleksioner.
”Jeg aner ikke hvordan det færdige værk kommer til at lyde eller hvilken retning materialet kommer til at tage. Det må processen anspore, men det er også noget af det spændende ved at lave kunstnerisk udviklingsarbejde. Man har måske udstukket en kurs og navigerer efter nogle kardinalpunkter, men man ved aldrig helt, hvor man ender henne. Et vigtigt aspekt i forskningen er dog, at det også er relevant for andre samtidsmusikere og komponister, som arbejder inden for mit fagområde. Derfor handler det om at finde en balance mellem min egen proces og det felt, jeg bevæger mig indenfor og at være i dialog med den kontekst.”
Projektet ’Flerlagethed i solooptrædener’ er støttet af Kulturministeriets Pulje for Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed og forventes afsluttet i efteråret 2017.
Søren Kjærgaard vil undervejs blogge om processen på rmc.dk.