Henrik Marstal
Jeg er lektor på RMC og har en uddannelsesmæssig baggrund som ph.d. og mag.art. i musikvidenskab fra Københavns Universitet. Jeg er bl.a. fagansvarlig for Kunst- og kulturfag samt for faget musiksociologi på Music Management-uddannelsen. På samme uddannelse har jeg også løbende været vejleder på bachelorprojekter.
På RMC arbejder jeg endvidere som musikforsker med populærmusikkultur, fællessangskultur og elektronisk musik som hovedområder, primært i det 20. og 21. århundredes vestlige verden. Populærmusikstudierne har bl.a. indbefattet studier i organologi (studier af instrumentbrug) i forbindelse med U2's brug af guitarflageoletter som spirituelt virkemiddel, studier af sangbogen som institution i hhv. Salmebogen og Højskolesangbogen, studier af kanonisering og dekanoniseringstendenser i dansk rock og pop samt studier i den elektroniske musiks historie i spændingsfeltet mellem avantgarde og populærmusik.
Senest har jeg udgivet bogen Mercyful Fate's Don't Break the Oath (2022) på det amerikanske forlag Bloomsbury i den såkaldte 33 1/3 Europe-serie. Bogen er del af et større forskningsprojekt støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg betitlet queer-satanisme, hvor jeg bl.a. undersøger relationerne mellem queerpositioner i og satanistiske aspekter af bandets virke. Projektet indbefatter også udgivelsen af en peer-reviewed mere teoretisk forskningsartikel om emnet, som vil udkomme i 2023/2024 i et endnu ikke nærmere angivet internationalt musiktidsskrift.
Rent organisatorisk er jeg medlem af konservatorierådet (K-rådet) samt af diversitetsrådet.
Ved siden af RMC er jeg musiker og forfatter, og har også haft et musikpolitisk virke.
Henrik Marstal er forfatter, musiker og debattør. Han er ph.d. og mag.art. i musikvidenskab, lektor på Rytmisk Musikkonservatorium, tidligere beskikket medlem af Statens Kunstfond og sagkyndig for Nordisk Kulturfond. Forfatter til en række fagbøger foruden en række forskningsartikler i danske og internationale publikationer. Medlem af flere tænketanke relateret til kønspolitik. Har vikarieret på Københavns Universitet som ekstern lektor i 2022. Desuden er han debattør inden for områderne køn, medier og musik.
Sidst i 1990’erne slog han sit musikernavn fast som medlem af poptrioen ibens, og han har siden da arbejdet som producer, musiker og sangskriver i en lang række sammenhænge (bl.a. Marie Frank, Annika Aakjær og Martin Hall, i duoen marstal:lidell og med det ambiente soloprojekt starchild #2 samt som remixer af værker af Rued Langggaard, Else Marie Pade, Gustav Mahler og Erik Satie).
Han er ekspertkilde i medierne vedrørende populærmusik og musikkultur, desuden debattør, især tilknyttet Politiken som skribent i 2012-13 og 2014-2020. Desuden foredragsholder på højskoler, biblioteker, videnscentre samt skønsmand i flere domssager vedrørende rettighedsproblematikker.
Hædersbevisninger og nomineringer
Nomineret til en række Danish Music Awards som medlem af Marie Franks band. Modtog i 2006 en Årets Steppeulv-pris for ‘Årets idé’ for sangbogen Den nye sangskat. Har modtaget arbejdslegater fra bl.a. Sonning-Fonden og sangskriverorganisationen DJBFA. Modtog i 2014 og 2016 arbejdslegater fra Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur og Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik. Var i 2015 og 2016 nomineret til Suzanne Gieses Mindelegat.
Fag- og sangbøger
Fællessang – fælles sag? En bog om sang som kollektiv handling. København: Forlaget Højskolerne; skrevet med Lea Wierød Borčak, 2022.
Mercyful Fate's Don't Break the Oath. Skrevet i monografiserien 33 1/3 Europe. New York: Bloomsbury, 2022.
Morgensangbogen – til hele dagen. Redigeret med Phillip Faber og Inge Marstal. Toreby L: Dansk Sang, 2021.
Diverse bidrag til Jesper Moesbøl (red.): Sanghåndbogen. En præsentation af sangene i Højskolesangbogens 19. udgave. København: Forlaget Højskolerne, 2020, hhv. opslagene 114, 123, 127, 132, 140, 141, 159, 171, 222, 294, 341, 356, 414, 415, 467, 478, 479, 551, 585 og 595.
Else Marie Pade. Skrevet i monografiserien Danske Komponister. Frederiksberg: Multivers, 2019.
Benny Andersen. Ualmindelig almindelig. København: People'sPress, 2018.
Kirkesangbogen [supplement til Den Danske Salmebog]. København: Bibelselskabet, 2017; redigeret sammen med Rasmus Nøjgaard, Helene Dam og Inge Marstal).
Populærmusikkultur i Danmark efter 2000. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2016; redigeret sammen med Mads Krogh.
Breve fra en kønsforræder. København: Tiderne Skifter, 2015.
Prøv og hør – samtaler om musik, kreativitet og følelser. København: Gyldendal, 2014; skrevet med Lars Lilholt og Karl Aage Rasmussen.
Jeg lytter, altså er jeg – tanker om musik og liv. København: Gyldendal, 2010.
Ringe i vandet – 123 sange til skolen. København: Alinea, 2009; redigeret sammen med Inge Marstal.
Arvo Pärt – længslen efter de hvide tangenter. København: Gyldendal, 2008.
Den nye sangskat – 225 dansksprogede sange efter 1965. København: Alinea, 2008; redigeret sammen med Jens Cornelius og Inge Marstal.
Borger i smilets land – Benny Andersen og danskheden. København: Aschehoug, 2005.
Benny Andersen – et liv ved klaveret. København: Aschehoug, 2004.
Hitskabelonen – imod popmusikkens ensretning. København: Lindhardt og Ringhof, 2003; skrevet sammen med Morten Jaeger.
Alt hvad musikken kan – samtaler om musik og liv. København: Aschehoug, 2002.
Filtreringer – elektronisk musik fra tonegeneratorer til samplere, 1898-2001. København: Høst & Søn, 2001; skrevet sammen med Henriette Moos.
Peer-reviewede bøger, artikler, bogkapitler og leksikonartikler
Larmen på Strøget: 1960'ernes københavnske folkemusikscene mellem traditionsforvaltning og popkultur. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag (under udarbejdelse).
"Ja, jeg kan li’ det land, jeg bor i – trods alle mangler": Danmarkssangenes opkomst og bruddet med fædrelandssangene som nationaldiskursivt fænomen.' SANG 3, s. 1-26, 2022.
'Det store afdans(k)ningsbal? Postnationale tendenser i det 21. århundredes fællessangskultur.' SANG 3, s. 27-50, 2022.
Mercyful Fate's Don't Break the Oath. Skrevet i monografiserien 33 1/3 Europe. New York: Bloomsbury, 2022.
'Alene sammen, sammen alene: Medialiseret morgensang i coronakrisens første tid.' Danish Musicology Online; Særnummer: Musikkens fællesskaber, 2021, s.44-67.
‘Not Nordic Enough? Nordic Cool as a Janus-Headed Strategy for Artistic Inclusion and Expulsion.’ Tim Howell (red.): The Nature of Nordic Music. Abingdon: Routledge/Taylor & Francis, 2020, s. 89-107.
'Slamming the Door to the Recording Studio – or Leaving It Ajar?' Russ Hepworth‐Sawyer, Jay Hodgson, Liesl King og Mark Marrington (red.): Gender in Music Production. New York og Abingdon: Routledge/Taylor & Francis, 2020, s. 127‐144.
'Lost in Transcription? The Songbook as Mediator for the Distribution of Songs in a Post-Digital Era.' Journal of Popular Music Education 3/1, 2019, s. 52-65.
'Gamle rammer, nye måder? En undersøgelse af sangbogens institutionelle status i det tidlige 21. århundrede.' Danish Musicology Online; Særnummer: Musikkens institutioner, 2018, s. 29-48.
’"Edge, Ring Those Bells": The Guitar and Its Spiritual Soundscapes in Early U2.' Scott Calhoun (red.): U2 and the Religious Impulse: Take Me Higher. New York et al.: Bloomsbury Press, 2018, s. 11-25.
‘Urban Music and the Complex Identities of New Nationals in Scandinavia.’ Fabian Holt & Antti-Ville Kärjä (red.): The Oxford Handbook of Popular Music in the Nordic Countries. Oxford: Oxford University Press, 2017, s. 325-343.
Populærmusikkultur i Danmark efter 2000. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2016; redigeret sammen med Mads Krogh.
'Indledning.' Mads Krogh & Henrik Marstal (red.): Populærmusikkultur i Danmark efter 2000. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2016, s, 13-30.
'Motiviske sammenvævninger: Dansk og engelsk som sangsprog.' Mads Krogh & Henrik Marstal (red.): Populærmusikkultur i Danmark efter 2000. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2016, s. 165-195.
‘Taking Which Power Back? Overpowerments of Rage Against the Machine.’ Roberto Illiano (red.): Protest Music in the Twentieth Century. Turnhout: Brepols, 2016, s. 339-351.
'Dänemark: Rock, Pop und Electronica 1960-2015.' Artikel til online-udgaven af Musik in Geschichte und Gegenwart (http://www.mgg-online.com), 2015.
'Dänemark: Jazz 1990-2015 [opdatering af Erik Wiedemanns oprindelige artikel 'Jazz bis 1990'].’ Artikel til online-udgaven af Musik in Geschichte und Gegenwart (http://www.mgg-online.com), 2015.
'Canonic Formations and Non-Canonic Positionings: The Case of Post-Millenium Danish Popular Music.' Journal of European Popular Culture 6/1, 2015, s. 49-67.
'“Så sødt som i gamle dage?” Visuelle og musikalske produktioner af nostalgi i dansk rock omkring årtusindskiftet.’ Morten Michelsen (red.): Rock i Danmark. Studier i populærmusik fra 1950'erne til årtusindskiftet. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2013, s. 307-324.
‘Enhver kan spille guitar: Den seriøse amatørmusikkulturs udfordringer til de professionelle musikuddannelser.’ Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1, 2013, s. 60-71.
‘Ved det store, stygge Storkespringvand. Fordanskninger af 1960’ernes amerikanske protestsangskultur.’ Søren Hein Rasmussen & Rasmus Rosenørn (red.): Amerika i dansk kulturliv 1945-75. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2010, s. 161-183.
Ikke-peer-reviewede essays og artikler
'Upåagtet danskhed: En begrebsanalyse med afsæt i Else Marie Pades hverdagsnationale kunstpraksis 1954‐1958.' Skriftsserien Publimus 52, 2020, s. 3‐30.
‘Lullys pudrede paryk.' Magasinet Klassisk, februar 2018.
‘Maria Cattarina Calegari i det hinsides. En italiensk renæssancekomponist fortæller sin historie post mortem.’ Magasinet Klassisk, september 2016.
‘Same as it (n)ever was. Om et stykke musik hørt ved fire forskellige lejligheder.’ Magasinet Klassisk, februar 2016, s. 54-59
‘Ansigtet bag ansigtet. Om Carsten Dahls indspilning af Bachs Goldberg-variationer.’ Skriftserien PubliMus, 2015, s. 3-30.
'To visnede blomster i hæderskransen. Noter vedrørende en samtale mellem Clara Schumann (født Wieck) og Fanny Hensel (født Mendelssohn), Berlin 1847.' Magasinet Klassisk, september 2015, s. 60-66.
'Det ser stadig ikke for kønt ud.' Ørevoks. Ord & Toner (orevoks.blogspot.dk), 2014.
‘Tag over hovedet? Et essay samt 21 tags vedrørende 1900-tallets partiturmusik.’ Seismograf/DMT (www.seismograf.org), 2012
‘The Composer as Popular Cultural Commodity – the Case of Arvo Pärt.’ Karl Aage Rasmussen (red.): Classical Music and Modern Classical Music in Globalization and Consumer Society. International Symposium. Accademia di Danimarca, Rome, 23rd-26th March 2009. Rom: Accademia di Danimarca, 2010, s. 41-48
