Rektors blog: Ledelse er vigtigt for den samarbejdende kunstner

I sidste uge deltog de studerende på kandidatuddannelsen Music Performance i et seminar om kunst og ledelse. Det første af sin art på RMC. De gennemgik tre dage med oplæg af ledelsesforskere og praktikere, med refleksioner og diskussioner om, hvilken betydning og hvilke muligheder ledelse har i kunstens verden.

Hvorfor skal unge musikere nu til at bruge tre dyrebare dage af deres liv på at lære noget om ledelse?

For de fleste kunstnere er ledelse et problematisk begreb. Det smager af overgreb, snærende rammevilkår og fjernstyring. Mange opfatter ledelse som et mekanisk og profant greb i en verden af strategi og målstyring – en verden hvor kunstens åndelige og principielt formålsløse natur ikke hører hjemme. Kunsten er fri og lader sig lige så lidt lede som lærken over marken på en forårsdag.

Jeg er enig; ledelse kan ikke skabe kunst. Ledelse handler om mennesker; om kunstnere og om hvordan de i fællesskab skaber de bedste forudsætninger for at udvikle det unikke. Ledelse handler om at skabe resultater gennem og sammen med andre mennesker, om at gøre hinanden gode og om at udnytte potentialet i situationer, hvor flere mennesker går sammen om at løse opgaver eller skabe nyt.

Ledelse er og har altid været en dybt integreret del af alle kunstneriske processer, som involverer flere mennesker. I den rytmiske musik er ledelsen ofte uformel og implicit. Det er ikke sådan, at vi går rundt og uddeler titler og kasketter til hinanden i bandet, men tag ikke fejl; vi organiserer os helt automatisk på baggrund af sindrige og hyperkomplekse psykologiske mekanismer, og vi fordeler opgaver, herunder opgaver der vedrører udvikling, beslutningstagning, ansvar for fremdrift etc. Som kapelmester, solist eller projektejer udøver vi til stadighed ledelse, når vi rekrutterer samarbejdspartnere, når vi forhandler fælles retning i et projekt, når vi skaber ejerskab, når vi sikrer, at alle musikere bidrager med deres unikke profil etc.; alle ledelsesopgaver, er principielt de samme for en selvstændig kunstner som en direktør i en større virksomhed.

Ledelse er altså en vigtig kompetence for den samarbejdende kunstner. Det vil være min påstand, at succesfulde kunstnere ofte er særligt dygtige til at samarbejde og skabe følgeskab, særligt visionære og særligt dygtige til at realisere deres målsætninger og skabe resultater.

Det er derfor, vi har udviklet denne undervisningskomponent på kandidatuddannelserne; ikke for at lære at udskrige kommandoer og trække folk til truget, men for at blive dygtigere til at skabe de bedst tænkelige forudsætninger for at udvikle kunst – sammen med andre.

/Henrik Sveidahl, Rektor