RMC i ny KUV-antologi

Antologien om kunstnerisk udviklingsvirksomhed på kunstskolerne giver indblik i de første KUV-projekter fra Rytmisk Musikkonservatorium.
1. Dec 2016
News

Den nye bogudgivelse 'Kunstnerisk udviklingsvirksomhed – antologi 2016' samler tekster fra en række bidragsydere fra de danske kunstuddannelser i film, musik, billedkunst og scenekunst, der på forskellig vis har beskæftiget sig med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) i praksis.

Med beskrivelser af konkrete KUV-projekter udført ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i de seneste år giver antologien således et unikt indblik i KUV-arbejdet på tværs af kunstformer og skoler. 

To komponister og undervisere på Rytmisk Musikonservatorium (RMC) bidrager:

Jacob Anderskov om 'Habitable Exomusics', hvor han satte de struktureringsprincipper, han benytter sig af under improvisation, under lup - se også mere her.

Laura Toxværd om 'Komposition af grafiske og soniske værker gennem improvisatores medskabelse', hvor hun arbejdede med forholdet mellem komposition og improvisation - se også mere her.

Desuden bidrager Lars Brinck, RMCs leder af Forsknings- og Udviklingsenheden, med en tekst om refleksion og formidling af KUV.

Se mere om antologien på KUV-netværkets hjemmeside, hvor indholdsfortegnelse og redaktør Anne Gry Hauglands indledning også kan downloades.

'Kunstnerisk udviklingsvirksomhed – antologi 2016' er udgivet af Det Kongelige Danske Musikonservatorium i november 2016. Den er på 332 sider og koster 200,- hos Schultz Boghandel.

ARTISTIC RESEARCH

By the Danish Ministry of Culture's definition, artistic research is an integrated part of any artistic process ammounting to an outcome available to the public, and accompanied by a reflection upon the process itself as well as the presentation of the result.