RMC Podcast: Teknologiens skyggesider

Den irakisk-britiske forsker og musiker Khyam Allami om det prisbelønnede digitale projekt ‘Apotome’ for transkulturel musikkomposition.
5. Oct 2021
News

Digitale værktøjer til musikproduktion opfattes tit som mulighedernes land. Teknologien er indhyllet i en fortælling om demokratisering, fremskridt og kunstnerisk frihed. 

Men der er flere sider af den historie. Det viser den irakisk-britiske musiker, komponist og forsker Khyam Allami med sit projekt 'Apotome', som for nylig vandt en specialpris ved Ars Electronica 2021 – en prestigiøs pris for ny mediekunst.

Khyam Allami kaster i RMC Podcast-afsnittet 'Equal temperament is the McDonald’s of tuning' lys over de indlejrede fordomme i teknologien: Usynlige skævvridninger, der kan forklares som levn fra kolonifortiden og et snævert vestligt kunstsyn.

I en samtale med journalist og ph.d. i musikvidenskab Anders Reuter fortæller Khyam Allami om ‘Apotome’ og udfolder projektets perspektiver.

Optagelsen er fra en artist talk præsenteret af RMC og Gong Tomorrow - du kan også læse en transskriberet version af samtalen hos musiktidsskriftet Passive/Aggresive.

Vært, samt tilrettelæggelse: Jan Høgh Stricker, RMC. Medvirkende: Khyam Allami og Anders Reuter. Jingle/lyddesign: Therese Aune.

Lyt med via PinecastSpotify eller din foretrukne podcast-tjeneste.

  

Tidligere afsnit:

RMC Podcast: Bæredygtighed i musikbranchen

RMC Podcast: Ageism i musikbranchen

RMC Podcast: Grown Up Gold

RMC Podcast: Jonas Schmidt om Imposter Syndrome

RMC Podcast: Annika Aakjær om Impostor Syndrome.

RMC Podcast: Valerie Young om Imposter Syndrome

RMC Podcast med Hotshop af Barry Guy opført af studerende fra RMC og DKDM

RMC Podcast med Barry Guy

RMC Podcast med Roly Porter

RMC Podcast med Thurston Moore & The Wishlist Orchestra

portrætfoto af khyam allami