Jenny Hval ... og teksten

Den norske sangerinde, sangskriver og forfatter Jenny Hval er gæst i workshopserien med fokus på sang-tekster.
20. Feb 2019
Workshop

(BEMÆRK: WORKSHOPPEN ER FULDT OPTAGET PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT)

Det er med stor glæde, at RMC kan præsentere sangerinde, sangskriver og forfatter Jenny Hval som efterårets første gæst i workshopserien for sangskrivere med fokus på tekstarbejde. 

Artpop-frontløberen Jenny Hval blev sidste år udnævnt til adjungeret professor på Rytmisk Musikkonservatorium. Hun er internationalt hyldet for en række af 2010’ernes væsentligste udgivelser i det eksperimenterende krydsfelt mellem performancekunsten og populærmusikken.

Hun er kendt for at vende vrangen ud på den gængse electropop med konceptuelle udgivelser og grænsesøgende koncerter, der kombinerer konfronterende lyduniverser med fængende harmonier.

Hun er en ekspressiv vokalist med tekster, der eftertænksomt og fandenivoldsk undersøger forholdet mellem køn, krop og (pop)kultur. En sangskriver, der på en og samme tid er samfundskommenterende og meget personlig.

Aftenens vært er Pablo Llambías, der til daglig underviser i tekst på RMC, og som også kendes som forfatter og tidligere leder af Forfatterskolen.

(BEMÆRK: WORKSHOPPEN ER FULDT OPTAGET PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT)

Deltagerantallet er begrænset til 30 personer, og man skal melde sig til på forhånd hos aftenens vært, Pablo Llambías, der til daglig underviser i tekst på RMC, og som også kendes som forfatter og tidligere leder af Forfatterskolen.

Workshoppen finder sted i Akvariet på RMC på Holmen. Der er indgang fra Eik Skaløes plads 1.

Følg med i Facebook event HER

Bemærk at du først er tilmeldt, når du har fået en bekræftelsesmail fra Pablo. Du kan IKKE møde op på aftenen uden tilmelding per mail. Du kan ikke nøjes med at melde dig til via tilmeldingsknappen på Facebook-begivenheden

20. Feb 2019
19.00 to 22.00
Akvariet, RMC
Eik Skaløes Plads
1437
København K