Associate Professor, PHD

Jens Skou Olsen

Ph.d., Associate Professor, Den Danske Scenekunstskole, Rytmisk Musikkonservatorium, bestyrelsesmedlem i Tænketanken Sophia
Jeg er Ph.D., Associate Professor samt hovedunderviser på Diplomuddannelsen i Kulturledelse, Den Danske Scenekunstskole. Jeg er musiker, komponist, forfatter og foredragsholder. Ud over at turnere rundt om i verden arbejder jeg med undervisning, vejledning, forskning og kursusvirksomhed inden for pædagogik, ledelse, improvisationsmusik og ledelsesudvikling.

Min passion handler om den skabende pædagogik som forudsætning for alle levende relationer: i kunsten, i pædagogikken, i kulturen, i verden. Hvordan kan det lykkes os - igennem en vedvarende dialog mellem det at handle og det at lytte - at holde balancen med hinanden og vores planet?

Forskning og bestyrelsesarbejde
Siden 2011 har jeg været optaget af forskning i transformativ oplevelse som forudsætning for skaberværk og innovativ praksis og har udgivet en række artikler og bøger om skaberværk, ledelse og arbejdsliv bl.a. antologien ”Truth and Experience” (Cambridge Scholars 2016), ”Musisk ledelse” (Klim 2013), ”Følelser i ledelse” (Klim 2011) og ”I fællesskabets tjeneste” (Gyldendal 2010). Jeg sidder i bestyrelsen for Tænketanken Sophia og er engageret i ledelses- og udviklingsprojekter i stat og kommuner.

Musiker og komponist
Som musiker spiller jeg og har spillet og turneret med ind- og udenlandske kiunstnere bl.a. Lee Konitz, Chris Cheek, John Tchicai, Kenny Vollesen, Horace Parlan, Marilyn Mazur, Marie Bergman, David Murray, Etta Cameron, Kenny Drew, Harry Beckett, Gregory Hutchinson, Finn Ziegler, Andy Sheppard, Muhal Richard Abrahms, Harry “Sweets” Edison, Hank Jones og Ulla Henningsen.
     I Danmark har jeg gennem de sidste 28 år været en del af Christina von Bülow Trio med guitaristen Jacob Fischer. Som komponist har jeg bidraget til den danske sangskat i bl.a. sangantologien Sange til Morgen og Aften på Edition Wilhelm Hansen sammen med bl.a. Carl Nielsen, Per Nørgård, Bo Holten og Vagn Holmboe.

Jens Skou Olsen
Jens Skou Olsen & Ole Fogh Kirkeby, Mette Andersen
Jens Skou Olsen, Lukas Haastrup
Chris Cheek & Jens Skou Olsen, Jan Jespersen
Filmmager: Dannelsesbilleder #2
Loading video
Filmmager: Dannelsesbilleder #1
Loading video
Foredragsholder: Praksisnær pædagogik
Loading video
Filmmager: Dannelsesbilleder #3
Loading video