Komposition af grafiske og soniske værker gennem improvisatorers medskabelse

12. dec. 2016
Afsluttet

Af Laura Toxværd

Med udgangspunkt i forskerens egne kompositioner undersøgte projektet improvisatorers medskabelse i kompositionsprocessen. Komponisten udforskede, hvordan improvisatorernes idéer kan integreres i udviklingen af kompositionerne, og hvilken påvirkning denne integration øver på de kunstneriske værker. I projektet udformedes egne grafiske partiturer, hvorved nye æstetiske udtryksformer søgtes skabt.

Projektet var støttet af Kulturministeriets Pulje for Kunstnerisk Udviklingsarbejde

Laura Toxværd bloggede løbende om sit projekt på rmc.dk - se mere og følg udviklingen her.

Projektet blev udgivet i kunstbogen Compositions – 18 Graphic Scores bestående af grafiske partiturer samt musikudgivelserne Compositions Part 1 & Part 2.