The Tipping Point / Circles Of Confusion

Genelec Danmark inviterer til 2 interessante oplæg af Thomas Lund, som er Senior Technologist ved Genelec OY.
22. maj. 2018
Seminar

Med baggrund i studier og mange års erfaring giver Genelcs egen Thomas Lund en indføring i emnerne monitorering, perception og loudness.

Om Thomas Lund:
Thomas er internationalt aktiv indenfor måling af loudness, peak level og sound exposure. 
Han er teknologimanager hos Genelec, og formand for EU's arbejde med begrænsning af høretab fra personlige platforme. 
Thomas har en medicinsk baggrund, og han ledede TC Electronic’s pro udvikling indtil firmaet blev opkøbt af Music Group.

De to oplæg, som Thomas Lund vil holde, har overskrifterne: 

The Tipping Point
En gennemgang af internationale loudness standarder indenfor musikdistribution, gaming og broadcast: Begreber, ord, metre, lytteeksempler. 
Titlen henviser til, at den resulterende loudness hos lytteren som regel nu bliver lavere, hvis man går for hårdt til processeringen under mix og mastering. 
Seneste status for ideelt lydniveau ved aflevering til platforme som Spotify, iTunes, YouTube, Tidal, Sony Games, EA Games, podcast, broadcast og film.

Circles of Confusion
Lyd-monitorering påvirker resultatet som et spejl, uanset om man arbejder med musik, gaming, podcast eller film. Forventninger til distribution og konsum spiller også ind, og påvirker produktionen. 
Præsentationen gennemgår, hvordan man sikrer et godt lytteanker med konsistens i sit arbejde, hvilket måske er dét vigtigste værktøj at få tidligt i sin musikkarriere. 
Beskrivelse af objektiv frekvensrespons, subjektiv frekvensrespons, lyttetræthed og hovedtelefoner vs. in-room.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding her. 
 

22. maj. 2018
14.00 til 17.30
Koncertsalen, RMC
Leo Mathisensvej 1
1153
København K