Debat

Live Podcast: Kvinder og kønsminoriteter der producerer

Live podcast optagelse med Vakle, Kill J og Phtalo
Dato
2.12.21
Tid
10:00-12:00
Adresse

A116, RMC
Leo Mathisens Vej 1
1437 Kbh K

Se mere på Facebook event HER

Foreningen Musikbevægelsen af 2019 og Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) inviterer til Open Podcast interview med producerne Pia Christensen aka Vakle, Julie Aagaard aka Kill J og Heidi Mortenson aka Phtalo omkring dét at være producer som kvinde og kønsminoritet i dag.

Indenfor feltet musikproduktion er der statistisk set kun omkring 2% kvinder og kønsminoriteter.

Vi skal tale om, hvad det vil sige, at være producer som kvinde eller kønsminoritet i dag. Hvorfor er der så få og hvad kan man gøre for at rette op på kønsbalancen?

I takt med at flere og flere har mulighed for selv at indspille og producere, ser vi en opadgående kurve af artister der selv producerer deres musik. Men der er stadig kun meget få kvinder eller kønsminoriteter i Danmark, som udelukkende producerer for andre. Hvad skyldes det? Og hvad er forskellen på en producerende artist og en producer?
Har definitionen af begrebet producer ændret sig indenfor de seneste år? Og hvem har retten til at definere?

Arrangementet er åbent for alle og foregår på RMC i lokale 116.

Interviewoptagelsen vil vare en time og derefter er der åbent for spørgsmål og debat mellem gæster og podcastdeltagerne.