Artist talk: Bill Bruford (ENG)

RMC får besøg af den indflydelsesrige britiske trommeslager Bill Bruford, der vil snakke om kreativitet og trommespil med udgangspunkt i sin spritnye bog Uncharted: Creativity and the Expert Drummer.
5. mar. 2018
Artist Talk

Bill Bruford er kendt for sin kraftfulde og præcise polyrytmiske trommestil i prog-rock grupperne Yes og King Crimson, foruden en kort overgang, hvor han sad på trommestolen i Genesis’ liveband. Bruford har i de seneste årtier også gjort sig som underviser og akademiker, og har i den forbindelse skrevet en lang række artikler og bøger om musik og musiktekniske aspekter.

Bruford vil på RMC samtale bl.a. med udgangspunkt i sin bog Uncharted: Creativity and the Expert Drummer, der udkom i forrige måned.

Bagsideteksten til Uncharted: Creativity and the Expert Drummer lyder:

“What do expert drummers do? Why do they do it? Is there anything creative about it? If so, how might that creativity inform their practice and that of others in related artistic spheres? Applying ideas from cultural psychology to findings from research into the creative behaviors of a specific subset of popular music instrumentalists, Bill Bruford demonstrates the ways in which expert drummers experience creativity in performance and offers fresh insights into in-the-moment interactional processes in music.”

Henrik Marstal er vært ved arrangementet.

Følg med i Facebook event HER.

--------------------------------------------------

Alle er velkomne. Det er gratis at deltage. 
 

5. mar. 2018
17.00 til 18.30
RMC, A118
Leo Mathisensvej 1
1437
København K