Afgang 2018: Jaleh Negari

(kandidat, music creation)
18. jun. 2018
Koncert

Jaleh Negari præsenterer til sin afgangskoncert ny musik, sammen med kunstnerne Alexander Holm og Jeppe Brix. Musikken udforsker en lydverden der i højere grad, og mere direkte, lader sig informere af omgivelsernes klang og rytmik.

Reallydsoptagelser oversættes og omformes til stykker der opererer i mellemrummenes tilsyneladende tomhed. Ved hjælp af samplere, synths og båndloops fremmanes der en spektralt orienteret musik der bevæger sig fra det glatte og ambiente til det højintense prikkede og rytmisk mættede.

Jaleh er bl.a. kendt som trommeslager i grupperne Selvhenter og Pinkunoizu, som medlem af performancegruppen Meshes og som medstifter af kunstnerkollektivet Eget Værelse.

Lyt mere på Youtube og Soundcloud.

18. jun. 2018
19.00 til 19.40
A118, RMC
Leo Mathisens Vej 1
1437
Kbh K