Afgang 2018: Anders Skibsted

(kandidat, music creation)
19. jun. 2018
Koncert

Oh mi second lyfe

Oh mi second lyfe er et ensemble der prøver at gøre kammermusikken great again.

Et ensemble der drømmer sig tilbage til postmoderniteten og dens sorgløse collage-mentalitet.

Musikken er et kryds mellem kontemporær kammermusik, skamløs digital manipulation og et ekko af tangomusik - mestendels pga. af ensemblets åndelige centrum og komponist Anders Skibsteds udgangspunkt i bandoneonen og dens malplacerede og misforståede skæbne i europæisk musik.

Musikken er blevet til i et frit fabulerende og håbløst ufokuseret undersøgende arbejde af, hvorfor vi tager vest- og centraleuropæisk kunstmusik så meget mere alvorligt, end det vi egentlig godt kan lide, og en undersøgelse af om avantgarden virkelig har begået selvmord.

Line up:
Anders Skibsted - bandoneon, elektronik, komponist
Laust Moltesen Andreassen - guitar
Simon Brinck - guitar
Nicole Hogstrand - cello
Pauline Hogstrand - bratsch
Mika Persdotter - bratsch

Kontakt: anders.skibsted@gmail.com

19. jun. 2018
20.30 til 21.10
Koncertsalen, RMC
Leo Mathisens Vej 1
1437
Kbh K