Anderskov blog 5: In detail - overview

Komponist Jacob Anderskov har kortlagt en række tendenser i sine hidtidige værker i forbindelse med sit kunstneriske udviklingsprojekt 'Habitable Exomusics'.
27. maj. 2015
Blogindlæg

Jeg har tænkt meget over hvordan de mere musik-tekniske/teoretiske dimensioner i projektet skal deles. Jeg arbejder stadig på en tekst i en nogenlunde læselig form, om hvad der er foregået på det musikalsk-strukturelle niveau i mit projekt. Jeg er halvvejs igennem dette skriveri, og det viser sig at sproget i en sådan præsentation bliver væsentligt anderledes end i resten af bloggen.

Det viser sig nemlig for mig der i at projektets refleksion til dels må skelnes mellem offentlig formidling til en teoretisk set kunst-interesseret offentlighed på én side, og faglig formidling til f.eks. studerende og kolleger på en anden side. Hvor den offentlige formidling naturligt vil stille spørgsmål til hvad det vil sige at katalogisere eller kortlægge sit eget kunstneriske sprog som i dette projekt – og om det kan lade sig gøre på en meningsfuld måde – så mener jeg at der også bør findes en fortælling på et mere konkret plan om hvad kortlægningen faktisk viste.

Dette er omdrejningspunktet for nogle open lectures som jeg afholder i foråret 2015 – 29. maj og 4. juni, begge dage kl. 12.30-14.30 på RMC.

Senere på forsommeren vil jeg her tilføje en skriftlig version af samme materiale, altså en mere detaljeret teori/analyse-del. Men her, en ganske kort oversigt:

I løbet af projektet har jeg kortlagt en række tendenser i mine hidtidige værker, med hensyn til hvilke ”post tonale materiale-struktureringsprincipper” jeg har anvendt mest. Derefter har jeg for hver af disse principper forsøgt at nå frem til et overblik over hvor mange forskellige måder hver af principperne kunne anvendes.

Det bragte mig frem til følgende hovedkategorier af materiale-organisations-former, som man kunne kalde de ”Primære styrende strukturerende principper i min musik”. Med risiko for at følgende både er for generelt og for specifikt til at være læsbart, og med opfordringen til at komme til mine lectures, vil jeg opridse det således:

 

Oftest forekommende post tonale pitch-strukturerende principper i min musik

Hver af disse kan forekomme i en række forskellige former eller underkategorier, hvilket vil blive uddybet i den mere tekniske analyse. De falder i følgende grupper:

  • Intervallisk konsekvens I: kun meget få intervaller, typisk 2-3, anvendt melodisk/lineært. Underkategorier: Jeg har fokuseret på 11 forskellige interval-sæt.
  • Intervallisk konsekvens II: kvasi-serialisme eller symmetriske/redundante rækker. Primært ”derived rows”, rækker afledt af trichords eller tetrachords. Underkategorier: Jeg har fokuseret på 10-15 udvalgte typer symmetriske rækker, alt efter hvordan man tæller.
  • Intervallisk konsekvens III: multiple arpeggios eller fri udvikling af én trichord/tetrachord. stærkt beslægtet med derived rows, men mindre systematisk. Underkategorier: ca 5-10, alt efter hvordan man tæller.
  • Symmetriske melodier (eller melodisk symmetri). 12 underkategorier (i hver transponering).
  • Bitonaliteter, Tonegitre, twisted spectres. Teoretisk set virkelig mange underkategorier, men reelt tænker jeg det ofte som sammenstød af 8-12 forskellige familier af grundskalaer, eller som forskellige ”twistnings-grader” alt efter relationerne mellem de dybereliggende tonaliteters overtonerækker og de højere liggende tonaliteters faktiske placering.
  • Dissonans-konsekvens. En fastholden af specifikke dissonans-grader. Reelt en god håndfuld underkategorier.

Jeg fik lavet et overblikslandskab over disse i alt 6 grupper af materiale. I min måde at strukturere det på, dvs med deres underkategorier, blev det til 75 ”familier” af materiale, som der fandtes kim til allerede tidligere i min musik, men som jeg ikke havde undersøgt eller systematiseret på denne måde før.

Da mit overblik over området har udviklet sig gradvist gennem projektet kan man ikke helt tale om kun én fremadskridende kronologi igennem hele forløbet. Men så snart det overordnede landskab var på plads, gik jeg i gang med at komponere prototypiske musikstykker ud fra disse organisationsformer. En række af dem er blevet til kompositioner, som vil blive gennemgået i den tekniske analyse, andre er blevet brugt i improvisationer i mere eller mindre rendyrket form.

Samtlige kompositioner, som vi har spillet i trioen Just In Time, er udsprunget af dette arbejde. Og min kortlægning fungerede som et meget konkret udgangspunkt for min forberedelse til de øvrige indspilninger i projektet.

PDF med mere detaljeret teori-afsnit er på trapperne.

 

Foto: Victor Hideo

Om 'Habitable Exomusics'

Det fulde overblik over projektets indhold - de kunstneriske produkter, album-trilogien, afholdte koncerter, audio- og video-links, analysetekster, node-eksempler, etc.

Om Jacob Anderskov

Jacob Anderskov er pianist, orkesterleder og komponist.

 

Han har udgivet over 25 albums som bandleder.

 

Han har modtaget adskillige priser, senest Årets Jazz Komponist 2013 til Danish Music Awards Jazz.

 

Jacob Anderskov er selv uddannet fra RMC i 2002 og har siden 2012 været ansat som lektor.

KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED

I Kulturministeriets definition er kunstnerisk udviklings-virksomhed en integreret del af en kunstnerisk proces, der fører frem til et offentligt tilgængeligt resultat og ledsages af en refleksion over såvel processen som præsentationen af resultatet.