Anderskov blog 1: Anderskovs kunstneriske udvikling - Baggrund og Ansøgning

Dette blog-indlæg beskriver, som det eneste, primært beslutningsprocesserne og detaljerne i forløbet FØR projektet modtog tilsagn fra Kulturministeriet. Herunder hvordan jeg nåede frem til hvilket projekt, jeg ønskede at lave, og hvordan ansøgningen derefter blev skruet sammen.
24. nov. 2014
Blogindlæg

Dette blog-indlæg beskriver, som det eneste, primært beslutningsprocesserne og detaljerne i forløbet FØR projektet modtog tilsagn fra Kulturministeriet. Herunder hvordan jeg nåede frem til hvilket projekt, jeg ønskede at lave, og hvordan ansøgningen derefter blev skruet sammen.

Jeg blev i 2013 af RMCs ledelse opfordret til at ansøge Kulturministeriets pulje for Kunstnerisk Udviklingsvirksomheds ved de videregående kunstneriske institutioner i Danmark.

Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed (KUV) befinder sig – som man vil kunne læse bl.a. i faktaboksen her på bloggen – i et område mellem en ”helt almindelig” kunstnerisk proces og en slags autoetnografisk ”forskning” – uden at være nogen af delene. Indenfor KUV tilføjes der til den kunstneriske proces et krav om en offentligt tilgængelig refleksionsdel.

I et kunstnerisk udviklingsprojekt undersøger kunstneren groft sagt selv kunsten og sin egen proces – MED kunsten, FOR kunsten, og GENNEM/VED HJÆLP AF kunsten.

Jeg vidste lige fra starten at jeg måtte tage direkte udgangspunkt i nogle tematikker, som allerede fandtes i min musik. Det tog mig lidt tid at nå frem til hvilke, men det var åbenlyst, at det skulle være en tematik, hvor jeg selv var en slags ekspert på forhånd.

Der er nemlig endnu en afgørende forskel til ”almindelig” forskning:

I de fleste typer forskning forudsættes det, at en anden forsker i en tilsvarende proces ville komme frem til et lignende resultat. Men sådan er det selvsagt overhovedet ikke indenfor KUV – ligesom det selvfølgelig ikke er sådan inden for kunst i det hele taget.

Når nu ministeriet krævede, at den kunstneriske proces skal være på højeste niveau, så måtte jeg finde et område, som jeg havde meget erfaring med. Men som samtidig fremstår uafklaret for mig på en måde, som jeg har lyst til at kaste lys over. Det er jo ikke altid tilfældet, at man som kunstner ønsker at afklare de dunklere begrundelser for egne intuitive valg. Digteren Rainar Maria Rilke sagde f.eks. om psykoanalyse: „Det kan sikkert fjerne mine djævle, men det vil skræmme mine engle,”

Ikke desto mindre fandt jeg frem til, at på et mikro-plan var der elementer i mit eget musikalske sprog, som jeg gerne ville forstå bedre, også for at kunne udvide og udvikle – eventuelt sprænge – disse elementer. Alt sammen blandt andet for dermed at udvide eller genopdage mit eget musikalske sprog. Projektet kom derfor til at omhandle et fænomen, som jeg i mangel af bedre terminologi har kaldt ”posttonale strukturerings-principper indenfor improvisationsmusikken”. Meget mere om dette senere.

Det er en tankegang, jeg har arbejdet med i hele mit voksne liv som professionel musiker og komponist, men jeg har dels aldrig fundet en god samlet indføring i tematikken i den eksisterende litteratur, dels havde jeg som sagt lyst til at forstå mine egne tilbøjeligheder og metodernes potentielle muligheder bedre.

I ministeriets ramme er der krav om en varig, offentligt tilgængelig refleksionsdel. Da musikken jo er blandt de mest ordløse kunstformer, er det et godt spørgsmål, hvordan man kan imødekomme dette krav uden at risikere at over-teoretisere eller af-subjektivisere den kunstneriske proces for meget. Der er ikke noget krav fra ministeriet om skriftlighed, og min plan er således også, at min refleksions-del bliver en blanding af denne blog, nogle video-interviews, mundtlige præsentationer, og en endnu udefineret form for integreret fremlæggelse på nettet.

Projektets natur kunne godt kalde på en bogudgivelse, også fordi jeg vurderer, at der er et ret eklatant ”hul” i den musikteoretiske faglitteratur inden for emnet, men det ville falde helt uden for projektets praktiske rammer, da der i KUV’s natur skal være plads til den kunstneriske proces for, at der overhovedet er en proces at reflektere over.

Projektets titel er

Habitable Exomusics

Titlen er rent metaforisk, det vil sige, ikke fagsprog. Den er et ordspil på ”habitable exoplanets”,

beboelige planeter i andre solsystemer.

Det vil sige: Habitable Exomusics betyder “beboelig musik i andre solsystemer” med “andre typer gravitation” end jordens/historiens tyngdekraft. 

Her tænkes ”habitable”/beboelig i betydningen ”åben for improvisation/ medskaben”, og exo- i betydningen ”forskellig fra harmonisk/tonalt konventionel musik”. Og metaforen gravitation tænkes at være en fællesbetegnelse for de principper og bagvedliggende strukturer, som holder musikken sammen, – på et om jeg så må sige “musikalsk-grammatisk” niveau.

Mine allerkorteste projektbeskrivelse lød sådan her  
”Projektet vil undersøge posttonale strukturerings-principper. Det beskæftiger sig med uudnyttede muligheder for nye udtryksformer indenfor improvisationsmusikken ved undersøgelser af mulige måder at organisere det musikalske materiale på – og med relevante praktiske og kreative måder at finde plads til disse i improviseret musik.”

Min tanke er blandt andet, at indenfor den gennemkomponerede musik er der udviklet mange former for musikalsk abstraktion, som umiddelbart kan synes vanskeligt forenelige med den praktisk/pragmatiske virkelighed, man står i som improvisator, fordi alting skal foregå i nuet.

Parallelt hermed er der opstået forskellige posttonale struktureringsmåder mange steder i det internationale improvisationsmiljø, og i min egen praksis har jeg udviklet en del tilsvarende koncepter. Jeg vil i projektet forsøge at forene definerbare struktureringsprincipper med den praktisk/intuitive realitet, der ligger i at være improvisator.

Det leder til ansøgningens problemstilling

Gennem min egen kunstneriske praksis vil jeg undersøge:

  • I hvor høj grad det er muligt at anvende definerbare posttonale struktureringsprincipper i mine improvisationer, samt,
  • Hvilke af disse principper som bedst lader sig anvende i mit improvisatoriske univers.

Som en del af ansøgningen skulle jeg i ekstrem kortfattet form beskrive den kontekst, som projektet indskriver sig i. Det blev i den allerkorteste form til denne passus:

Kontekst
Posttonale tilgange er centrale for mig i arbejdet på at skærpe mit udtryk. Hidtidig research om emnet bygger kun sjældent bro mellem kompositionsmusikkens abstraktionsgrad og de pragmatiske realiteter i musiceren, som indeholder improvisation. Det forekommer, at der mangler viden om måder, hvorpå disse to områder kan forholde sig til hinanden. 

Andre detaljer fra ansøgningen

Afgrænsning

Området afgrænses via begrebet posttonal improvisationsmusik både historisk, som et nyere fænomen, formelt, som en karakteristik af musikkens bestanddele (herunder, at der ikke vil være tale om konventionelt harmonisk- eller akkordbaserede forløb), og til dels stilistisk, i og med, at de fleste kendte musikformer er tonale. Jeg afgrænser, derudover som nævnt ved, at musikken skal være åben for improvisation.

De undersøgte struktureringsprincipper vil bl.a. omfatte symmetri-koncepter, polytonalitet, kvasiserialisme, teksturelle tilgange, reduktionistiske metoder (især celle-metoder), samt interval-orienterede koncepter. Et begreb som kan beskrive området er, at metoderne er restrukturalistiske. Med ”restrukturalististiske” menes, at de ikke overtager historiske måder at strukturere de musikalske materialer på, at de omstrukturerer/genstrukturerer materialet.

Om relationen til min egen kunstneriske praksis

Dette projekt vil, til forskel fra tidligere projekter med lignende afsæt, tilstræbe at arbejdet med de beskrevne elementer indeholder en transcendens af materialet, hvor de musikalske byggeklodser på én gang er rundet af de beskrevne konceptuelle tankegange, men samtidig at der i værket skabes en æstetisk autonomi, hvor de materiale-genererende koncepter fortaber sig fra musikkens hørbare overflade.

Projektet kan ses som en slags opsummering/apoteose og sproglig-gørelse af min egen pågående kunstneriske proces de seneste 15 år. Disse metoder, som jeg på over 20 udgivelser har berørt på forskellige måder, dog endnu aldrig lige så gennemført som i dette projekt, i det meste af perioden, er endnu ikke blevet ordentligt dokumenteret og formidlet til offentligheden.

Strukturer og strategier vil være forankret i min egen kunstneriske praksis, samtidigt med at den systematiske kortlægning og kunstneriske undersøgelse i projektet forventes at rumme potentiale til at udvide og forny denne udtryksform.

Arbejdsformer og metode

Projektet vil tage udgangspunkt i en detaljeret kortlægning af mine egne struktureringsprincipper, herunder især måder at strukturere kompositioner, sammenspilsformer og improvisationsstrategier inden for en ikke-akkordbaseret, posttonal æstetik med det til fælles, at de er anvendelige i improvisationssammenhænge.

De forskellige tilgange/koncepter vil blive spejlet i international kunstnerisk praksis inden for feltet gennem en række interviews med udvalgte internationale profiler indenfor improvisationsmusikken.

Herudfra komponeres, indstuderes og indspilles en række nyskrevne værker med et til denne lejlighed sammensat internationalt ensemble.

Plan

1a) Kortlægning af egne metoder.

1b) Spejling i felt via kvalitative interviews med internationale fyrtårne.

1c) Komposition og improvisation.

2) Indstudering & fortolkning.

3) Indspilning & udgivelse.

Præsentation

Hybrid præsentation:

  • Kunstnerisk produkt: Album & koncert(er).
  • Mundtlige præsentationer på blandt andet RMC
  • Website (lyd, noder, videointerview, tekst, samt blog løbende  i projektet.)

 

RAMMER

Ansøgningen blev afleveret oktober 2013, planlagt start 1.januar 2014.

Ansøgning imødekommet 18.december 2013

Projektet løber i perioden januar 2014 – juni 2015.

KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED

I Kulturministeriets definition er kunstnerisk udviklings-virksomhed en integreret del af en kunstnerisk proces, der fører frem til et offentligt tilgængeligt resultat og ledsages af en refleksion over såvel processen som præsentationen af resultatet. 

Om 'Habitable Exomusics'

Det fulde overblik over projektets indhold - de kunstneriske produkter, album-trilogien, afholdte koncerter, audio- og video-links, analysetekster, node-eksempler, etc.

Om Jacob Anderskov

Jacob Anderskov er pianist, orkesterleder og komponist.

 

Han har udgivet over 25 albums som bandleder.

 

Han har modtaget adskillige priser, senest Årets Jazz Komponist 2013 til Danish Music Awards Jazz.

 

Jacob Anderskov er selv uddannet fra RMC i 2002 og har siden 2012 været ansat som lektor.