Efteruddannelseskursus: Gruppen - det unikke, skabende læringsmiljø

Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) udbyder i efteråret 2018 dette efteruddannelseskursus med fokus på udvikling af din praksis som underviser.

På kurset GRUPPEN – DET UNIKKE, SKABENDE LÆRINGSMILJØ vil du både praktisk og teoretisk blive klogere på, hvordan du kan arbejde med grupper - små og store - og andre former for praksisfællesskaber i din undervisning som en mulighed for at skærpe og udvide dine elevers læring og motivation.

Kurset vil desuden sætte fokus på gruppen som et effektivt læringsmiljø i arbejdet med at lære at skabe sin egen musik; kollektivt eller mere individuelt som medlem af et praksisfællesskab.

Du vil samtidig gennem vidensdeling og grupperefleksion opdage nye muligheder i din egen praksis ved at komme tæt på dine medkursisters ideer, kompetencer og praksis i forhold til gruppen.

Du vil på dette kursus bl.a.:

  • blive præsenteret for aktuel, skabende gruppedidaktik og –metoder, udviklet af aktionsforskere fra bl.a. RMC
  • afprøve og reflektere over konkrete didaktiske og metodiske tilgange til gruppeundervisning på kursusholdet
  • udvikle personligt tilpassede metoder i din egen praksis og reflektere over oplevelserne på kursusholdet
  • blive præsenteret for sociale læringsteorier, der vil bidrage med relevante perspektiver og som gennem kritisk refleksion vil kunne åbne for nye muligheder i din praksis
  • finde din unikke måde at arbejde med grupper i din praksis

Hver kursusdag formidler et delemne og en eller flere relevante didaktiske, metodiske og/eller teoretiske tilgange til gruppen som læringsmiljø.

De 5 emner er:

  • Gruppen - at skabe sammen
  • Gruppen - den stærke læringsoplevelse
  • Gruppen - det identitetsskabende praksisfællesskab
  • Gruppen - mesterlære 2.0
  • Gruppen - din fremtidige praksis

Undervisere på kurset

Gennemgående underviser Lars Brinck, ph.d. og lektor på RMC; gæsteundervisere Jesper Sveidahl, leder af Ballerup Musik- og kulturskole,  Malene Bichel, lektor på Metropol, og Jens Skou Olsen, ph.d og docent på RMC.

Antal deltagere

6-8

Kursusdage

Efteruddannelseskurset forløber over 5 fredage i efteråret 2018,
alle dage kl. 10–14:

  • 7. september
  • 14. september
  • 21. september
  • 28. september
  • 5. oktober

Sted

Undervisningen foregår på RMC.

Pris

Kr. 2.600

Tilmelding

Udfyld din online tilmelding senest tirsdag 15. maj 2018.